Årgang 1965/66 var et år på skolen, blev selvstændige og er nu i gang med generationsskifte
Det bedste ved at være landmand er det frie liv, at være tæt på naturen og at have ansvaret for en virksomhed.
Sådan lyder de 10 gamle kammeraters meget enslydende holdning til landmandslivets glæder.
Friheden er dog svundet ind, siden de startede. Frustrationen over lovkrav, administration, miljøregler og offentlige myndigheders overvågen og mistillid er tydelig.
Holdet på 10, alle er nu mellem 65 og 63 år, etablerede sig hovedsagelig mellem 1968 og 1973 på bedrifter fra 29 til 170 hektar, og kun et par stykket havde husdyr og fremmed medhjælp. Sådan er det stadig, og den eneste af de 10 med dyr har ekspanderet fra 16 til 249 dyreenheder fra ingen til nu fem medhjælpere.
EU, eller EF, som det hed dengang, har præget deres landmandsvirke stærkt. De fleste karakteriserer fællesskabet som det, der gav nye muligheder, sikrede bedre priser og overlevelse. Nu ser flere EU som irriterende kontrol og administration. EU-tjekket siger de ok til, men at skære i støtten til de største brug: "Nej tak," lyder det med den tilføjelse, at det så skal gælde alle lande.
Vokseværk
De flestes bedrifter er vokset kraftigt, eksempelvis fra 62 til 260 hektar, fra 170 til 300 hektar eller fra at være forpagtede til ejerskab af større brug. Typisk for udviklingen har én måttet afstå jord til byudvikling, men bor på sin gård og supplerer med deltidsarbejde. En anden solgte gård/gartneri med mange ansatte i1994 etablerede import/eksportvirksomhed med fødevarer.
Flertallet fra holdet, hvis hårpragt er gået i gråt eller hvidt, ejer jord i udlandet eller er aktionærer i udenlandske bedrifter ligesom enkelte har anden virksomhed, der udgør en betydelig del af aktiviteterne.
Den største praktiske forandring i deres landmandsliv har været kravet om højere effektivitet, samdrift og maskinfællesskab, de større maskiners muligheder og åbenheden over for det omgivende samfund.
Den grånende flok er så godt som alle i gang med generationsskifte eller har netop afsluttet det, men det betyder ikke, at de sætter sig hen i passivitet. Flere planlægger at hjælpe en søn på bedriften, være aktive på mindre brug eller fortsætte andre forretningsaktiviteter. Fritidsinteresserne prioriteres højere, og dem har det også i de meget aktive år været tid til.
Udelivet som landmand slår igennem i fritidsinteresserne, som nogle har suppleret med organisationsarbejde eller politiske aktiviteter. Det er jagt, golf, fiskeri, rejser og kulturelle interesser foruden mere tid til børn og børnebørn, der er det enslydende ønske for fremtiden tillige med et godt helbred.
Alle synes, det er beklageligt, at deres gamle Næsgaard-skole ikke kunne mere, men de har ikke længere følelser for Næsgaard. Skolen bragte dem sammen, men det er det indbyrdes sammenhold, der prioriteres højt.
