CO2 fikseres i ved, rødder og jord. Man skal dog passe på, at hævet vandstand ikke fører til metan- og lattergasudledning.
Barritskov har droppet de enårige afgrøder til fordel for vedvarende græs. Med enårige afgrøder omdannes rødderne i jorden hvert år, når man pløjer, og det meste bliver til vand og CO2. De organiske forbindelser der i øvrigt er i jorden bliver også påvirket af jordbehandling, og kulstof kan frigives til omgivelserne.
Kulstof i rødder
Når man dyrker vedvarende græs opbygger man et meget større rodsystem, der binder kulstof. En del af rodsystemet vil med tiden henfalde, og noget vil blive til CO2. Men da jorden ikke pløjes, vil noget af kulstoffet kitte sig ind i jorden, der lagrer det og bremser udledningen af CO2.
"Til at begynde med kan man opbygge meget kulstof i jorden, men jo længere tid, der går, des mere flader kurven ud," siger Lone Nørgaard Telling, der er geograf og projektleder i GreenCarbon
Hun mener, at man årligt kan binde omkring fire ton CO2 i jorden pr. hektar, når man går fra enårige afgrøder til vedvarende græs.
Kulstof i træer
Når det gælder skov og hegn handler det ganske enkelt om, at man ikke høster hele den tilvækst der hvert år er. Ændringen går i korte træk ud på, at man hæver den diameter, der afgør, hvornår et træ er hugstmodent, den såkaldte måldiameter, så der får lov at være større træer i skoven, hvor CO2 fra luften bliver bygget ind i træernes vedmasse.
Våde enge
Våd jord kan gemme mere CO2 end drænet, fordi luftens ilt ikke har samme adgang til at omdanne jordens plantemateriale til CO2.
Til gengæld er der stadig stor usikkerhed om, hvad der sker med en anden drivhusgas, nemlig methan, når man hæver vandstanden. Methan er 23 gange stærkere som drivhusgas end CO2, og det kan ophæve de gavnlige klimaeffekter.
Derfor følger Lone Nørgaard Telling med stor interesse forskernes undersøgelser på dette punkt.
"Noget tyder på, at det betyder meget, hvor højt man hæver vandstanden, hvis man skal undgå forurening med methan i stedet," siger hun.
Andre metoder
Jorden kan naturligvis også dyrkes CO2-rigtigt i større eller mindre omfang på mange andre måder.
"Vi ved godt, at alle ikke kan lave vedvarende græs og stude," siger hun.
For eksempel bremser reduceret jordbehandling, efterafgrøder eller dyrkning af energipil også klimaforandringerne.
Men Barritskovs ejer, Thomas Harttung, har lagt vægt på, at den metode, man her bruger også beriger landskabet og gavner biodiversiteten.
