Spørgsmål til Ib Jensen, formand for Familielandbrugssektionen, L&F.
Jeg tror, det har toppet. Vi ser tilgang af danske medarbejdere ude på bedrifterne. Det ser ud til, at landbruget er ved at være mere populært. Flere danskere vil arbejde i landbruget - måske fordi det er sværere at få andre job, men også fordi man er ved at få øjnene op for, at landbruget er et betydningsfuldt erhverv økonomisk og beskæftigelsesmæssigt.
Ja, det viser den rapport, der blev lagt frem først på ugen fra Københavns Universitet. Det er langt hen ad vejen en succeshistorie. Op gennem nullerne havde vi svært ved at få dansk arbejdskraft. Derfor lærte vi at tage imod fremmede og er derfor åbne og afslappede over for dem og gode til at integrere dem. På min egen bedrift startede det med vietnamesiske flygtninge fra asylcenteret, som havde fået afslag andre steder. Hos os var de seks-otte år og havde utroligt megen glæde af dem, indtil de fik deres uddannelse eller arbejde andre steder. Siden har vi haft medhjælpere fra østlande som Litauen, Rumænien, Bulgarien og Polen. Flere af dem er kommet igen år efter år, og vi har besøgt dem i deres hjemlande.
Ja. Det spiller ind. Men hos os følger vi de danske spilleregler og betaler derefter. Det problematiske er de vikarbureauer, som tilbyder arbejdskraft for 88 kroner i timen, og man ved, at de ansatte ikke får ret mange af pengene. Det har vi i formandsskabet løbende taget afstand fra. Hvis ikke man kan følge med det danske arbejdsmarked, må man opgive eller flytte til udlandet.
Måske lidt. Men de betyder også, at der er arbejde til danskere i de senere led i kæden. Grøntsagerne fra min bedrift bliver jo transporteret, forarbejdet og solgt af danskere - undtagen squash, som vi har opgivet i år. Vi kunne ikke klare os i konkurrencen med squash fra Tyskland, Holland og Spanien, som kan producere til en meget lavere timeløn end os. Det betyder så, at elektrikeren, chaufføren, lagerfolkene, regnskabsfolk og så videre får lidt mindre at lave, end de ellers ville have haft.
loh
