Ægtefæller med særbørn og fællesbørn skal være opmærksomme på, at den legale arv fordeles forskelligt, afhængig af hvem af ægtefællerne der bliver længstlevende, samt om der vælges at skifte i levende live eller sidde i uskiftet bo.
Særbørns arv kan variere fra en tolvtedel til en fjerdedel, viser et eksempel.
Eksempel: H har to særbørn, og M og H har et fællesbarn.
Da H har to særbørn, kan M kun sidde i uskiftet bo med H's særbørn, såfremt disse samtykker heri.
Hvis M skifter med særbørnene i levende live, så tager M arv efter H, hvorved fællesbarnet ved M's død arver ti tolvtedele af M og H's fællesbo, mens særbørnene alene arver en tolvtedel hver.
Sidder M derimod i uskiftet bo, vil M ikke tage arv efter H, hvorved særbørnene hver arver en sjettedel af M og H's fællesbo, mens fællesbarnet arver fire sjettedele.
Hvis H vælger at sidde i uskiftet bo, vil arven fordeles tilsvarende som ovenfor beskrevet, dvs. særbørnene arver en sjettedel af M og H's fællesbo, mens fællesbarnet arver fire sjettedele.
Vælger H derimod at skifte i levende live, vil H tage arv efter M, hvorved særbørnene ved H's død arver en fjerdedel af M og H's fællesbo, mens fællesbarnet arver en fjerdedel ved M's død samt en fjerdedel ved H's død, dvs. to fjerdedele.
Der vil tilsvarende ske en tilfældig skævfordeling, hvor begge ægtefæller har særbørn, medmindre der siddes i uskiftet bo.
På baggrund af ovenstående bør man oprette testamente i familier med særbørn og fællesbørn samt sammenbragte børn, således at arven ikke bliver tilfældigt skævfordelt, men derimod kommer til at afspejle arveladers ønske.
