Skuer i Løgstør og Skive

Begge skuer holdes 16. juni.

Løgstør Dyrskue præger igen i år byen i byfestdagene. Som tidligere år lægger landboorganisationerne, som står bag skuet, vægt på, at land og by kan mødes under hyggelige forhold og socialt samvær. Organisationerne bag skuet er Agri Nord og Nordjysk Familielandbrug.

Pladsen åbner kl. 9. med trompetmusik, og for de lokale udstillere er det konkurrencen, der er i højsædet. Kvæg, heste, æsler, får og geder dyster om at blive skuets smukkeste, og deres ejere og deres hjælpere bruger tid og kræfter på at få dyrene til at vise sig bedst muligt.

Skive

Kun godt 50 kilometer fra Løgstør løber MidtWest Farmshow af stabelen 16. juni. Det er syvende gang, arrangementet løber af stabelen, og det er som tidligere Region Viborg LandboUngdom og 4H, som står bag.

Siden starten i 2006 har ca. 50 frivillige unge mennesker og tre konsulenter fra Ungdomskontoret lagt kræfterne i for at få arrangementet afviklet. I 2012 vil MidtWest Farmshow blive holdt på en enkelt dag, men showet vil stadig være en begivenhed, der samler by og land med en lørdag fyldt med dyrskue, tivoli, udstilling og masser af underholdning for hele familien.

Op imod 300 dyr er tilmeldt. Årets nyhed med. Både køer, heste og får er at finde på pladsen den lørdag, hvor det hele løber af stabelen. De voksne er ikke alene om at udstille på MidtWest Farmshow. På 4Hs Børnedyrskue kan børn udstille alt fra kæledyr til havetraktorer og cykler.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle