Det skal være muligt at spore, hvor slagtesvin, der ender på et slagteri, stammer fra. Det er hidtil blevet opfyldt gennem den enkelte slagtesvineproducents tatovering med sit leverandørnummer sammenholdt med de oplysninger som de lokale fødevareregioner har omkring griseringsaftaler og flytninger af svin.
"Den store udfordring har været at etablere et system, der kan give mindst samme sikkerhed for sporbarhed som det nuværende system," lyder det fra chefkonsulent Birthe Steenberg, Landbrug & Fødevarer.
Før man kan påbegynde gruppevis indtransport, skal den enkelte leverandør opfylde en række krav:
Egne smågrise eller fast griseringsaftale (ingen puljegrise)
Registrering i CHR med gruppevis levering
Underskrevet kontrakt med slagteriet
Når slagtesvinene læsses af på slagteriet, kodes CHR-nummeret sammen med de folde, hvor de pågældende svin drives ind via et datastyringssystem.
Efterhånden som de drives frem mod bedøvelse, registrerer censorer på lågerne i foldene, at svinene skifter plads. Når slagtekroppene sættes på hængejern, sammenkædes oplysningerne i datastyringssystemet med hængejernsnummeret, så sporbarheden sikres.
"Løsningen sikrer, at der altid er styr på, hvor slagtesvin fra en besætning befinder sig både under opstaldning og efter slagtning," forklarer hun.
Ud over myndighedernes krav om sporbarhed af hensyn til opklaring af eventuelle smitsomme sygdomme stiller slagteriernes Klassificeringskontrol også en række krav til, at den enkelte leverandør står for afregning for egne svin.
"Man kan sige, at systemet er blevet stress-testet fra mange sider, men at det har levet op til alle de krav, der er blevet stillet," siger Birthe Steenberg.
Den tekniske løsning er udviklet og leveret af Slagteriernes Forskningsinstitut i Roskilde. Det har på forsøgsbasis været i brug siden foråret, men altså indtil nu på skinketatoverede svin.
