Kør med høj bom og korrekte dyser, så er du på vej til bedre sprøjtning.
Hvis du vil spare penge på sprøjtningen, have flere brugbare juletræer til salg og spare udslip til miljøet, skal du se andre veje end tågesprøjten. Så kontant er Hans Thostrup, teknisk rådgiver ved LMO. Sammen med miljøstyrelsen og juletræsskovfoged i Danske Juletræer, Kenneth Klausen, har han udført en række sprøjtningsforsøg af grantræer. Forsøget gik i sin enkelthed ud på, at man fyldte en sprøjte med vand og en UV-følsom væske og så sprøjtede træerne.
Der blev kørt med forskellige sprøjtetyper, indstillinger, dyser og dyseafstande. Bagefter kunne man ved hjælp af en UV-lampe se, hvor væsken havde ramt træerne, og på den måde tegne et billede af sprøjtningens effektivitet.
»I forhold til effektiviteten drejer det sig primært om kontaktmidlerne, der skal i berøring med emnet for at virke. For de systemiske midler skal nok virke, bare de rammer træet«, siger Hans Thostrup.
Han er især ked af tågesprøjten, som han mener er for svær at styre, når det kommer til jævn fordeling og ikke mindst udslip til atmosfæren.
»De små dråber er enormt svære at styre, og så har vi en meget tæt kultur. Det vil sige, at de første par rækker får meget, mens rækkerne længere inde ikke får nok. Og så er der en kæmpe afdrift af sprøjtemiddel, der ender i luften, og der bliver det altså«, forklarer rådgiveren.
Høj bom og vinklet dyse
Men hvad skal du så gøre i stedet? Her er Hans Thostrups bud klare, men varierer afhængigt af plantagens størrelse.
»Vi kørte med en luftassisteret, enarmet sprøjte. Det giver god indtrængen. Og sætter man luft på en Hardi Twin f.eks. så ser det godt ud.«, siger han.
Man skal dog passe på med luftmængden, da man ellers blæser sprøjtevæsken lige igennem kulturen, påpeger han.
Så er der det med de vinklede dyser. For selv om Kenneth Klausen ikke var helt tilfreds med dysen med 30 graders vinkling, da han ikke mente, den kom godt nok ind på stammen, er Hans Thostrup noget mere positiv.
»Med insekticider og svovl, der skal det ind på stammen. Og den her dyse, der allerede kan købes i løs vægt. Man skal altså ikke opfinde noget nyt«, siger Hans Thostrup og tilføjer, at en vinklet dyse i kombination med en høj bom er rigtig godt.
»Det er selvfølgelig godt, men det kan blive endnu bedre. Derfor vil vi udføre forsøg med dyser, der giver en større dråbestørrelse i tågesprøjten, for at se, om det vil hjælpe«
Lodret bom og lys
Hans Thostrup er godt klar over, at ikke alle bedrifter egner sig til en sprøjte i den størrelsesorden, og har derfor også et bud på en sprøjte til de mindre bedrifter. Sprøjtningen med en luftassisteret Jutek-portaltraktor med lodret bom viste sig at være god.
»Og så vil jeg opfordre til, at man får sat lys på sin sprøjtebom. For det er under aften og om natten, der er mindst vind. Og så kan man også ad den vej reducere afdrift og styre sprøjtningen.«, siger Hans Thostrup.
Trods det, at det for nogen vil være en udgift at lægge om til en anden type sprøjtning, mener Hans Thostrup, at det kan betale sig.
»Jeg tror da fint, du kunne spare en tredjedel ved at have sprøjtningen styret og også få et bedre produkt«, lyder det klart.
Faktaboks
UV-forsøg
- Forsøget er lavet med støtte fra miljøstyrelsen.
- Er tidligere lavet i kartofler.
- Kan hjælpe med at spare sprøjtemiddel
- Kan hjælpe med at sikre, at alle planter får det, de skal have, hvor de skal.
