Sprog og kultur er barrierer for driftsledere

Østeuropa er umiddelbart ikke det mest populære valg, når det kommer til uddannede driftslederes udenlands ophold. Det oplever blandt andre organisationen Travel to Farm.

Destinationer som USA, Canada, Australien og New Zealand er populære blandt driftsledere og landbrugselever i praktik, der ønsker at blive klogere på landbrug i et andet land.

De østeuropæiske himmelstrøg virker ikke nær så lokkende, og grunden skal man blandt andet finde i sprog- og kulturforskellene. I udvekslingsorganisationen Travel to Farm er der ingen efterspørgsel på lande som Rusland og Ukraine. Hans-Henrik Jørgensen, der er programkoordinator ved Travel To Farm, siger:

»Sprog og kultur er en meget stor udfordring. Hvis jeg sendte én til Rusland eller Ukraine, ville jeg foreslå ham eller hende at få et intensivt sprogkursus. Jeg tror, det er den fejl, særligt nogen, der skal være mellemleder, har begået, når de kommer derover. De har ikke hurtigt nok fået lært sproget, og så er de hægtet af og har ingen chancer i forhold til kulturproblemerne, for de kan ikke forstå, hvad folk siger.«

I sidste uges udgave af LandbrugsAvisen ærgrede konsulent Henrik Nielsen, Danish Farm Design, sig over, at ingen driftsledere vil til Østeuropa, for det både kan gavne danskere og østeuropæere.

Hans-Henrik Jørgensen, Travel to Farm, kan nikke genkendende til udsagnet, og det samme kan Henrik Dethlefsen, der er afdelingsleder i JU Århus.

»Jeg kan godt forstå, at man andre steder i erhvervet kan have en frustration omkring, at man ikke kan få unge driftsledere til Østeuropa, for det er jo der, dansk landbrug har investeret mange penge. Det kan somme tider være vanskeligt at finde driftsledere på det niveau, man gerne vil have, når det kommer til at varetage ledelsesmæssige opgaver, og det er ærgerligt,« siger Henrik Dethlefsen.

Netværk er vigtigt

Ud over barrierer som sprog og kultur peger Hans-Henrik Jørgensen på, at en af de vigtigste ting, når det kommer til at få et fornuftigt og brugbart udlandsophold, er at skabe et netværk.

»Netværket er afgørende for, at man dels får lært noget sprog, dels at man befinder sig godt. Hvis man som elev på en landbrugsuddannelse var så ydmyg, at man lærte kulturen og sproget via et praktikophold, så tror jeg, det vil hjælpe rigtig meget i forhold til at rejse derned senere og få en mellemlederstilling,« siger han.

bbv@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle