»Miljøet går i sort«, stod der rent faktisk i en artikel i landbrugets netavis i begyndelsen af ugen.
Jeg havde lige hevet mine hjemmegjorte med surdej-og-øl-rugbrød ud af ovnen og ville kort orientere mig på landbruget, inden jeg skulle skrive klumme… Jeg måbede! Læste og måbede!
Dét med at orientere mig er faktisk noget, jeg gør. Ikke hver dag, men løbende, og jeg sørger som regel for at være opdateret på det meste, hvad angår landbrug, så jeg ikke står som »Per-Tot«, når jeg bliver konfronteret med min bondestands fortrædeligheder.
For det er jo det, vi bliver: Konfronteret. Omskrevet til: Angrebet.
Vi skal forsvare os. Tidligt og sent, og jeg tænker indimellem, at det er godt, jeg ikke er skolelærer længere, for så havde jeg haft en daglig kamp – nu kan jeg nøjes med at tage kampen i små doser, når jeg løber ind i et indigneret menneske i Brugsen eller ved dieseltanken i nabobyen. Jeg forsvarer og småsmiler, forsøger at forklare, på saglig baggrund, hvad den politiske verden har iværksat af underlige tiltag for at få os, bønder, til at forstå, at vi skal passe på miljøet. Jeg synes i det store og hele, at danske bønder er rationelle og forstående og har en vidtgående interesse i, at jorden, naturen og miljøet får de mest optimale vilkår, uden at vi tilsidesætter almindelig sund fornuft.
Fra min stol var det pudsigt at iagttage, hvordan 10 meter-bræmmerne langs vandløb og åer fik bønderne (berettiget) op i det røde felt, og nu, nu er det lige så pudsigt at iagttage, hvor tilfreds man er med, at de kan reduceres til femmeters-bræmmer pr. 1. august. Det er lige før, man takker! Jeg tænker så på alle de ressourcer, der kunne have været sparet, havde man undersøgt sagen til bunds, inden man fra politisk side gik i gang med at effektuere ideen. Tænk, hvis man havde ladet fagkundskaben undersøge til bunds, hvad det rent faktisk betød for vandkvalitet og kvælstofudledning, og tænk en gang, hvis man havde tilgodeset bøndernes viden om deres egne jorder …
Sikkert er det, at flere medier tydeligvis har misforstået landbrugets hensigter. Jeg undrer mig over, at mediefolk generelt tror, at bønder er miljøsvin »ind ad en kant«, og kun har valgt erhvervet for at irritere resten af befolkningen og ødelægge vores fælles kulturlandskab. For det er det, det er: KULTUR-landskab. Et grundvilkår. Et landskab, der er formet og skabt af menneskehånd gennem generationer. Et landskab og en natur, der er tæt forbundne med de vilkår, mennesker nu en gang har haft for overlevelse. Sådan er det også i dag. De vilkår, vi har i landbruget for at overleve, er skabt af det omkringliggende samfund, nogle af »ordningerne« sågar bestemt af EU, og det kan sommetider være svært at tage det hele alvorligt. Alpe-regler, bræmmer og hva-har-vi. Især når de bliver omgjort, omstødt, inden man helt har glemt, hvad det gik ud på. Og så er det, jeg bliver pigesur, når »miljøet går i sort«.
Hold. NU. Kæft.
Mon der nogensinde er nogen der tænker på at lave en undersøgelse af trivselsmiljøet i landbofamilierne? Jeg garanterer, det ikke er ret godt, når »miljøet går i sort«!
