Tjekker fyret, når vi ser til grisene

Da der brændte hul i kedlen på halmfyret, var gode råd dyre. Svineproducent Flemming Dam, Søndersø, købte ejendommen i 2011, og halmfyret var bestemt ikke af nyere dato. Han havde dog regnet med, at det kunne holde et par år længere.

»Sådan var det ikke, og jeg fik tilbud på et nyt lignende anlæg. Men det var alt for dyrt i forhold til den produktion, jeg har«, fortæller han.

Gården er en satellitgård med 940 stipladser til slagtesvin, som skal opvarmes lidt, og så er der et stuehus.

Billigere end halmfyr

I stedet for halmfyr så Flemming Dam på flisfyr, og i dag glæder han sig over sin CN-stoker på 40 kW.

»Det er billigere at købe og billigere at sætte op. Der er færre motorer, og det er meget nemmere at arbejde med«, siger han.

Arbejdsmæssigt skal der med det nye flisfyr læsses flis i magasinet hver 15. dag og tømmes en trillebørfuld aske ud en gang om ugen i vintermånederne, hvor fyret kører mest. Ellers er der ikke meget arbejde ved det.

»Når vi er her og kigger til grisene, kigger vi også til fyret. Der kan være lidt slaggedannelse, der skal skrabes ud, og vi kigger også i røgrørene. Vi renser røgrørene maks. en gang om måneden«, siger han.

På fyret er der et luftsystem, som blæser røgrørene igennem og skubber støv og aske ud af røgrøret. Det sker automatisk, og man kan stille hvor ofte, det skal blæse rørene igennem.

Fyret er bygget i det fritstående fyrrum, hvor halmfyret før stod.

»Det er vigtigt i forhold til forsikringen. Hvis det står inde i bygningerne, er der en lang række krav til skorsten og alt muligt«, siger han.

Magasinet, der kan fyldes med frontlæsseren, har han selv bygget. Bunden er fra CN og konstrueret med fladjern, der kører rundt og trækker flisen hen til den snegl, hvor den falder ned. Dermed kan magasinet nemt tømmes helt.

Halm er nu en forretning

Flemming Dam fylder stadig halmladen med halm til randen. Da han ikke bruger den selv, sælger han halmen, så den er nu indtægtsgivende.

Flis får han fra sine hegn, og når han tynder lidt i et lille stykke skov. Han dyrker i alt 440 hektar ager.

»Jeg har træ nok til de næste 10-15 år, og til den tid er der vokset noget nyt op«, siger han.

Han har en entreprenør, der køber flis, til at fælde træerne og lave flisen, og han betales i flis.

»Det fungerer godt. Jeg har før prøvet at skulle spare og selv fældet træerne og så betalt for at få dem fliset. Det var lige så dyrt, og så havde jeg endda selv gjort en stor del af arbejdet«, siger han.

Træerne ligger hele og tørrer i en stor bunke i trekvart år, før de flises, og de tørrer hurtigere, hvis man fælder dem med blade på, mener han.

Tjekkede kollega-erfaring

Valget faldt på en CN stoker efter grundige overvejelser.

»Jeg var ude hos tre kolleger og forhøre mig om deres valg, og så har jeg ringet rundt til firmaer og fået idéer og hørt hvad deres fyr kunne«, siger Flemming Dam.

Det har givet idéer til, hvordan fyret skulle stilles an, og om, hvad der opstår af problemer, og hvordan man passer det bedst muligt. Han er da også godt tilfreds med sit valg.

»Nu har det snart kørt et år, og der er egentlig ikke noget, jeg ville lave anderledes, hvis jeg skulle gøre det om i dag«, siger han.