Lad os tale vores budskab i billeder. En landmand er sunket ned i en våd eng (det kunne være på grund af manglende vandløbsvedligeholdelse).
Han har siddet fast længe. Lige før han er ved at miste livet, kommer to mand forbi og får den hjælpeløse reddet op med fare for eget liv.
Da landmanden er kommet lidt til kræfter, er der ingen tak til redningsmændene, for som han siger, jeg ville være kommet fri ved egen hjælp!
Dette billede kunne være en tro virkelighed af dansk landbrug i dag. Vi har haft en politisk primærledelse, der gennem 25 år har ført en politik, der var mere på omverdenens præmisser uden altid faglig og juridisk korrekthed. Dette har medført, at alle landmænd er blevet administreret efter lovgivning, der på en del områder ikke er korrekte.
Der er gennem årene gjort forsøg på at få ledelsen til at ændre kurs, men de vidste bedst. For to-tre år siden blev det for meget for mange, og der blev etableret to grupper, først Bæredygtigt Landbrug og lidt senere Agerskovgruppen, der begge øjeblikkelig fik meget stor opbakning. De fokuserede på primærproducentens situation, om landmanden var blevet behandlet korrekt fagligt og juridisk.
Og i løbet af disse to-tre år er der kommet fokus på et uhyggeligt embedsmandstyranni, der i den grad har misrøgtet Danmarks økonomiske ”guldkalv” gennem tiderne, landbruget. Dette erhverv har den største del af æren for det velfærdssamfund, vi har i dag.
Primærbestyrelsen begyndte herefter at vågne lidt op, men taknemmelighed over for redningsmændene, BL og Agerskovgruppen, har næsten været ikke eksisterende.
Det gælder også den nye ledelse. Man udtrykker forargelse over, at der køres i fortiden. Man snakker nu om miljøsejre på stribe!
Var det ikke på tide at være taknemmelig og sige tak til de to grupperinger. For samtidig at lægge op til et ligeværdigt samarbejde, hvor alle parter i fællesskab taler med én stemme til fordel for de landmænd, der forhåbentlig overlever.
