Mere end 20 kreaturer blev fundet døde i en kødkvægsbesætning i Østjylland, og efterfølgende måtte otte aflives.
Hvordan kunne det ske?
Og hvorfor stod det på så længe?
Det er spørgsmål, der trænger sig på efter, Landbrugsstyrelsen forleden opdagede en trist vanrøgtssag i Østjylland, hvor mere end 20 kreaturer blev fundet døde. Otte kreaturer måtte efterfølgende aflives.
Vanrøgten er foregået på et lille landbrug med kødkvæg i en landsby i Østjylland. Årsagen til vanrøgten er endnu ukendt - ud over, at politiet har meldt, at gårdejeren må have mistet overblikket. Gården ligger i udkanten af en landsby og er til den ene side omkranset af en håndfuld naboer.
To uger inden myndighedernes besøg havde Dyrenes Beskyttelse på baggrund af et tip sendt to frivillige til gården. Den ene var garvet frivillig - den anden mere uerfaren. De havde mødt landmanden, som fortalte, at alt var i den skønneste orden - og han bad dem forsvinde. De fik ikke mistanke om, at der skulle gå kreaturer rundt i en stald fyldt med døde kreaturer, der havde ligget så længe, at de var mumificerede og delvist skjult i tykke lag af møg.
Heldigvis sjældent
»Heldigvis er det forholdsvist sjældent, vi ser sådanne sager«, siger Henrik Bucholdtz, dyreværnschef ved Dyrenes Beskyttelse.
De fleste dyreværnssager, som Dyrenes Beskyttelse har, omhandler eksempelvis hunde, men det sker også, at der er sager med får, heste og kreaturer. Henrik Bucholdtz har ikke noget bud på, hvordan man kan forhindre sager som disse – ud over, at bekymrede naboer kan henvende sig til Dyrenes Vagtcentral på 1812 eller myndighederne.
»Vi har ingen holdning til yderligere kontrol, men vi så gerne, at de relevante myndigheder havde flere ressourcer til forebyggelse og opfølgning«, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
Sideløbende fik også myndighederne tip fra en borger om, at noget måske var i uorden. Det fik Landbrugsstyrelsen til at møde uvarslet op, men da kontrollanten opdagede, at noget var helt galt, tilkaldte styrelsen politiet. Det er dermed nu en politisag, hvor landmanden er sigtet for at have overtrådt dyreværnslovgivningen.
Af CHR-registeret fremgår det, at der er tale om en ældre besætning, hvor der i 2015 var et større antal nyregistrerede dyr. For knap to år siden, i januar 2016, skete de seneste nyregistreringer.
Kører kontrol
Fødevarestyrelsen oplyser, at den kører kontrol med besætninger, der i en vis periode slet ikke foretager indberetninger til CHR.
»I denne sag er der sendt dyr til slagtning i november og december 2016, og da der er tale om en kødkvægsbesætning er det ikke udsædvanligt, at der kan være en længere periode uden indberetninger. Besætningen ville dog falde ud i kontrollen i løbet af de næste tre måneder, hvis der fortsat ikke var foretaget nogen indberetninger til CHR, og så ville ejeren være blevet kontaktet og spurgt til de manglende indberetninger«, oplyser Fødevarestyrelsen.
Manglende CHR-indberetninger kan også føre til, at man udtages til mærknings- og registreringskontrol. Tre procent af alle kvægbesætninger kontrolleres hvert år for korrekt øremærkning og registering.
Det har ikke været muligt at få landmandens kommentar til sagen.
Faktaboks
Vanrøgtssagen i Østjylland
- Dyreværnssager i dette omfang ses oftest ved private eller mindre hobbybesætninger.
- Vanrøgten har i denne sag stået på så længe, at døde kreaturer ifølge myndighederne var mumificerede.
- I denne sag førte tip fra borgere til, at myndighederne tog på uvarslet kontrol.
- Hvis landbrugets CHR-registreringer var fortsat med at være inaktiv, var landbruget sandsynligvis blevet udtaget til kontrol.
