I sidste uge blev der nedsat en ekspertgruppe, der skal se på udtagning af lavbundsjorde, men står det til Bæredygtigt Landbrug skal arbejdet med udtagning af lavbundsjorde sættes på pause.
Det er ikke nogen hemmelighed, at Bæredygtigt Landbrug ikke er tilhænger af udtagning af lavbundsjorde. Nu gør foreningens faglige direktør, Jørgen Evald atter opmærksom på sin forenings skepsis af virkemidlet, der skal sikre reduktioner i landbrugets udledninger af både klimagasser og kvælstof.
Det sker efter, at der i weekenden blev sat navne på, hvem der skal være med i den ekspertgruppe, som skal komme med nye forslag til at udtage lavbundsjorder i dansk landbrug. Og efter at udtagning af lavbundsjorde også var en væsentlig del af duellen mellem de tre statsministerkandidater søndag aften på DR.
- Udtagning er slet ikke den snuptagsløsning for klimaudfordringer, som mange tror. Og nu skal den iværksættes uden en seriøs faglig revision. Det burde være påkrævet, inden politikerne iværksætter megadyre uvirksomme løsninger og udløser endnu flere klimaproblemer, lyder det fra Jørgen Evald i en skriftlig kommentar.
Han remser herefter en række udfordringer op, som han mener, at der er i forbindelse med udtagning af lavbundsjorde (se boks).
Fra Jørgen Evald lyder det, at alle disse udfordringer understreger vigtigheden af øget forskning og viden på området.
- Hvis vi går ind til opgaven med bind for øjnene, ender det ikke blot som en miljømæssig og klimamæssig skandale, men også som en samfundsmæssig skandale, lyder det fra Jørgen Evald.
Faktaboks
Udfordringer ved udtagning af lavbundsjorde ifølge Bæredygtigt Landbrug:
- Udpegningskortene bygger på undersøgelser fra 1980’erne. Mange kulstofholdige jorde er ”brændt af” siden, så reelt har man intet overblik over, hvor mange humusjorde, der findes, og om de vil betyde noget klimamæssigt.
- Nogle lavbundsjorde har udviklet en så høj grad af biodiversitet, at de hører under naturbeskyttelseslovens paragraf 3, og derfor må de rent lovmæssigt ikke røres ved.
- Øget vandstand på et specifikt areal vil påvirke det omkringliggende areal, hvilket får uønskede effekter på infrastruktur og den landbrugsmæssige anvendelse af de omkringliggende arealer, med risiko for øget lattergas emission.
- Vådlægning af kulstofrig lavbundsjord fører til forsumpning, hvilket altid bidrager til meget større udledning af metangas (sumpgas) fra overjorden. Udenlandske undersøgelser viser, at udledningerne af metan kan være stigende i op til 30 år efter vådlægning. Metan er klimamæssigt 25 gange værre end CO2. Størrelsen på metan emissionen ved vådlægning er ikke målt i Danmark, så de indregnede mængder bygger på rent gætværk.
- De største miljøgener ved udtagningen af lavbundsjord kommer fra den øgede frigørelse og udledning af fosfor, som vådlægningen af arealerne medfører. Fosfor fungerer som gødning for alger, specielt i foråret, og hvis bestanden af alger stiger betragteligt, medfører det øget iltsvind.
