Biavlerne har fået ny formand

Arne T. Henriksen er ny formand i Danmarks Biavlerforening. Han vil bl.a. arbejde for, at alle danskere bliver bivenlige.

På Danmarks Biavlerforenings generalforsamling, lørdag den 14. april, blev Arne T. Henriksen valgt til formand, og han skal dermed stå i spidsen for 6000 biavlere.

Det skriver Dansk biavlerforening i en pressemeddelelse.

Arne T. Henriksen er 63 år og arbejder til daglig som systemudvikler. Han har siden 2014 været næstformand i foreningen, så han er godt inde i sagerne og er klar til at tage fat i de udfordringer bierne og biavlen står over for.

"Jeg er utrolig glad for valget, og jeg ser frem til at fortsætte det gode arbejde med at skabe opmærksomhed omkring de trusler bierne, såvel honningbierne som de vilde bier, og biavlen står overfor. Når bierne søger føde i blomsterne, udsættes de for en bred vifte af pesticider. Samtidig gør mangel på fødekilder og levesteder det vanskeligt for bierne at trives. Det er de betingelser bierne lever under i dag – det skal der gøres noget ved", siger Arne T. Henriksen.

Danmarks Biavlerforening har netop lanceret kampagnen Bliv Bivenlig http://www.biavl.dk/bivenlig/, som giver en række konkrete eksempler på og anbefalinger til, hvordan du som haveejer, kommune, landmand eller skovbruger kan hjælpe bierne og dermed bestøvningen af afgrøder og vilde planter.

Piloten Hans Jørgen: Selv cyklen er malet Fendt-grønPiloterne · Maskiner 19. september · 15:02

Uddannelse af biavlere og fokus på honningkvalitet er et par andre områder, som ligger Arne T. Henriksen meget på sinde.

"I de sidste par år har Danmarks Biavlerforening satset massivt på uddannelse af biavlerne. Dette vigtige indsatsområde vil jeg arbejde for bliver videreført, da det er essentielt at biavlen bygger på et solidt fagligt fundament. Veluddannede biavlere er langt bedre rustet til at sikre sunde bestande af honningbier, og dermed sikre bestøvningen af bl.a. afgrøder. Det er også vigtigt at biavlerne og Danmarks Biavlerforening kan råbe vagt i gevær, hvis f.eks. pesticider truer med at forurene vores ellers rene naturprodukt, honningen. Derfor skal Danmarks Biavlerforening fortsat sikre og overvåge honningkvaliteten" siger Arne T. Henriksen.

Danmarks Biavlerforening er i dag en forening i positiv udvikling, og foreningens medlemmer og deres bifamilier yder et stort bidrag til naturens mangfoldighed og samfundsøkonomien ved at sikre bestøvningen af naturens vilde planter og landmændenes afgrøder.

 

 

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu