Uden en landbrugsaftale fra hverken Danmark eller EU vil regeringen gå i gang med IT-system til udbetaling af landbrugsstøtte til 280 mio. kr. Venstre og Dansk Folkeparti kritiserer regeringen.
Hverken i Danmark eller i EU er der faldet en aftale på plads for de kommende års landbrugspolitik.
Alligevel vil regeringen nu sætte gang i at lave det nye IT-system, der skal håndtere fremtidens udbetaling af landbrugsstøtte.
Det projekt koster anslået 280,5 mio. kr., og de penge har fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S) nu bedt Folketinget om.
Hos Venstre og Dansk Folkeparti, der onsdag havde indkaldt til samråd om sagen, undrer man sig over, at man vil i gang med IT-projektet allerede nu.
"Problemet er ikke IT, men at ministeren vil have frigivet millioner til en aftale, der ikke findes. Ministeren burde trække sit aktstykke (anmodning om de 280 mio. kr.,red.)", sagde finansordfører René Christensen (DF) på samrådet.
dramatiske konsekvenser
Hos Venstre er man bekymret for, at regeringen nu går i gang med at lave et IT-system, der indeholder elementer, som man ikke har aftalt endnu.
Det drejer sig især om de nye eco-schemes, der er de nye grønne støtteordninger, EU planlægger at sætte i verden.
Regeringen har lagt nogle overordnede linjer ind i det IT-system, man nu vil bygge, men det er for tidligt, mener Venstre.
"Man vil lave en arkitektur, men der gemmer sig jo politiske initiativer i maven på det her. Der er f.eks. nævnt seks forskellige slags eco-schemes, og der er nogle ret dramatiske konsekvenser, der gemmer sig", sagde finansordfører Troels Lund Poulsen og tilføjede:
"Det at give Finansudvalget ansvaret for at træffe en beslutning i dag, det er så langt ude. Det er ministeren selv, der har bragt sig i den her situation, fordi han ikke har fremlagt et landbrugsudspil for længe siden, som kunne være forhandlet på plads på nuværende tidspunkt".
risikerer ikke at nå i mål
Hos Landbrugsstyrelsen, der håndterer udbetaling af landbrugsstøtte, er man bekymret for, at systemet ikke bliver klar til 2023, hvor EUs nye landbrugspolitik, CAP'en, skal træde i kraft.
Derfor skal man i gang nu, lød det flere gange fra minister Rasmus Prehn, der erkendte, at det er bagvendt at bede om pengene, inden der ligger en aftale for landbruget klar.
"Vi risikerer bare, at vi ikke er mål i med det i 2023, når pengene skal udbetales", sagde ministeren.
"Det havde været rarere at lave aftalen først og så IT-arkitekturen efter".
"Aktstykket (anmodning om 280 mio. kr., red.) giver mulighed for at gå igang med arkitekturen, men indholdet kan vi tage stilling til i forhandlingerne".
væk med betalingsrettigheder
Rasmus Prehn nævnte desuden på samrådet, at man vil sløjfe de såkaldte betalingsrettigheder, der er en del af EUs landbrugsstøtte.
Netop betalingsrettighederne har nemlig udløst en træls sag for Landbrugsstyrelsen og skatteyderne, da EU har bedt om at få tilbagebetalt op mod 300 mio. kr., som fejlagtigt at blevet udbetalt til landmændene.
Om det ender med en sløjfning af betalingsrettighedern, er stadig til forhandling.
"Det er lige så meget for at imødegå tidligere, at vi lægger op til at tage livtag med de her betalingsrettigheder", sagde ministeren.
haster eller ej?
Ministeren understregede flere gange behovet for at komme i gang med IT-systemet nu og her.
"Den ny politik skal træde i kraft i 2023, og der skal systemet været klar. Der er kun 20 måneder til. Hver måned tæller, og derfor er det Landbrugsstyrelsens klare vurdering, at vi skal i gang nu", sagde han.
Hos Venstre undrede man sig over, at det pludselig haster så meget. Teoretisk kunne man være færdige med at forhandle landbrugsaftalen indenfor en måned, lød argumentet.
Derudover påpegede flere af de tilstedeværende Venstre-folk, at man var klar til at præsentere anmodningen om pengene 10. marts, men planlagde det til 29. april
"Så det er uproblematisk at vende seks uger, men fra i dag stiger risikoen dag for dag?", lød det fra Torsten Schack Pedersen (V).
