Coop: Der er grænser for danskernes gavmildhed overfor landbrug

Mens Coops låneprojekter, under deres nye crowd funding initiativ, er gået over al forventning, er belønningsprojekterne kommet knap så hurtigt fra start.

Med det formål at formidle kontakt mellem organisationens 1,7 million medlemmer og danske fødevareproducenter lancerede Coop i begyndelsen af april en ny, nemmere og billigere måde at skaffe penge til producenter, Coop Crowdfunding. Her kan medlemmerne støtte på to måder: Enten ved at give et mindre beløb mod at få en belønning eller ved at købe en andel af et lån og få en rente på p.t. 3-4 procent.

Og mens Coops låneprojekter  er gået over al forventning, er belønningsprojekterne kommet knap så hurtigt fra start.

“Det er stadig en læreproces at forstå, hvilke type af projekter danskerne gerne vil støtte. Er det de mere idealistiske projekter vedrørende økologi og dyrevelfærd eller er det de projekter, hvor der er mere kontante fordele som fx at modtage et års forbrug af økologisk kaffe? Det bliver vi meget klogere på de kommende måneder. Vores første erfaring viser dog, at der skal være en fornuftig sammenhæng mellem det beløb, du giver og den belønning, du får. Derfor opfordrer vi allerede nu projektejerne til at øge værdien af belønningerne,” siger Charlotte Skovgaard.

Drevet af interesse

I forbindelse med det nye crowfunding initiativ Coop Analyse har netop gennemført en analyse som, balndt andet viser, at danskerne i høj grad er drevet af interesse for virksomheden eller produktet, når vi crowdfunder.  Det er lige så vigtigt, at virksomheden eller produktet interesserer os, som det er, at vi kun løber en lille risiko for at tabe pengene. Således er interesse for produktet eller virksomheden (43 procent) er vigtigere for os end økonomisk afkast (29 procent), hvis vi skal crowdfunde.

Desuden viser undersøgelsen, at lidt over halvdelen af danskerne (53 procent) har hørt om crowdfunding.

Projekterne kan følges på https://crowdfunding.coop.dk/

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle