Danish Crown tabte flest slagtninger i Tyskland i 2019

Lukningen af slagteri betød, at Danish Crown procentvis reducerede slagtningerne mest af Tysklands ti største slagterier i 2019.

Det blev danske Danish Crown, der tog det største tab, målt i procent, af de tyske slagterier i 2019.

Det viser producentforeningen ISN's årlige opgørelse over de største tyske slagterier.

Heri fremgår det, at Danish Crown sidste år slagtede 5,6 procent færre grise i det sydlige broderland. Et fald på 200.000 slagtninger, til nu 3,32 mio. dyr.

Det danske andelsselskab er dog fortsat det fjerdestørste slagteriselskab i Tyskland.

 

 

Årsagen til tilbagegangen skal findes i, at Danish Crown i sommeren lukkede slagteriet i Teterow for slagtninger af svin.

Det skyldtes, at man ikke kunne få rentabel økonomi i produktionen, fordi de kinesiske myndigheder ikke vil godkende slagterier til eksport til Kina fra produktion, hvor der både slagtes grise og kreaturer.

Samlet set faldt de tyske slagtninger med 3 procent - 1,7 mio. svin årligt.

I alt blev 55,16 mio. grise kørt til de tyske slagterier i 2019.

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle