Størstedelen af æglæggende høns har brud på brystbenet. Minister vil problemet til livs med nye EU-regler.
Det skal være muligt at købe æg i Danmark og resten af EU, uden at det er forbundet med lidende høns.
Sådan lyder budskabet fra minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Rasmus Prehn (S) ved et ministermøde i Bruxelles. Her har han rejst problemstillingen om, at mange æglæggende høns har brud på brystbenet.
Han har ved mødet med sine EU-ministerkolleger opfordret til, at der kommer fælles EU-regler og en europæisk undersøgelse af fænomenet.
"Jeg lægger op til, at vi skriver ind i vores dyrevelfærdsregler i EU, at avlsprogrammerne - altså der hvor man fremelsker en bestemt type dyr - også skal have en klar linje i forhold til dyrevelfærd".
"Der er noget, der tyder på, at man simpelthen har jagtet det at få en mindre høne, der lægger større æg ud fra økonomiske og klimamæssige hensyn. Men man er gået for langt. Derfor skal der være regler, der siger, at det ikke må gå ud over dyrevelfærden", siger Rasmus Prehn.
Både initiativet om fælles EU-regler og en større undersøgelse er der opbakning til fra de øvrige EU-lande, fortæller ministeren.
I september viste forskning fra Københavns Universitet, at langt størstedelen af æglæggende høns i Danmark går rundt med brud på brystbenet.
Bruddet sker efter alt at dømme, fordi hønsenes krop bliver presset til bristepunktet af "uforholdsmæssigt" store æg, når de skal ud.
Forskerne fandt frem til, at 85 procent af danske æglæggende høns har brud på brystbenet.
Og problemet findes ikke kun i Danmark. Derfor er der brug for europæiske tiltag for at komme det til livs, mener Rasmus Prehn.
Det kan imidlertid have lange udsigter, før hønsene igen kan lægge æg uden brud.
Første skridt er at sende et signal til de to store europæiske producenter, som avler liggehøns. Avlerne er fra henholdsvis Frankrig og Tyskland.
"Så begynder de måske at lave om i deres avlsprogrammer allerede nu. Men går de i gang nu, og det er det bedste scenarie, så tager det op til nogle år, før man har en høne, der ikke har det her problem.
"Det er selvfølgelig trist og ulykkeligt. Men det er nok det mest realistiske. Det siger sig selv, at eftersom det er et avlsprogram, hvor der skal fødes nogle nye liggehøns med nye gener så at sige, så tager det noget tid", siger Rasmus Prehn.
Bruddene ses i alle produktionsformer. Uanset om hønsene er i bure, eller de er økologiske, skrabe- eller frilandshøns.
DAnsk pulje afviser støtte
På trods af problemets omfang og bevågenhed fra ministerne er der ingen penge på vej til forskning i de mange knoglebrud, som æglæggende høner får, fordi de skal presse for mange og for store æg ud, fra dansk side
Som Landbrugsavisen.dk tidligere har beskrevet havde branchen ellers sammen med Københavns Universitet sendt en ansøgning om midler til GUDP-puljen (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram).
Her havde man søgt om ni millioner kroner til at starte en undersøgelse af årsagerne til knoglebruddene og mulige løsninger på problemet.
Men bestyrelsen hos GUDP, der hører under Landbrugsstyrelsen, har ikke valgt at støtte projektet.
"Jeg er meget undrende over for afslaget, og jeg er voldsomt ked af det, for vi vil gerne videre med det her", siger Jørgen Nyberg Larsen, der har sendt et brev til minister for landbrug og fødevarer Rasmus Prehn (S).
"Han (ministeren red.) har sagt på flere møder, at vi skal have løst det her, og at der skal mere forskning til, så derfor har jeg spurgt ham, hvad vi så skal gøre", siger Jørgen Nyberg Larsen, der har efterlyst andre mulige finansieringskilder.
Landbrugsavisen har også forsøgt at få en kommentar fra ministeren til afslaget, men det er ikke lykkedes.
