Danske landmænd i udlandet har fået ny formand - se hende her

Erik Jantzen stopper efter otte år som formand.

Jytte Rosenmaj er valgt som ny formand for foreningen af danske landmænd i udlandet, Danish Farmers Abroad, DFA. Samtidig valgtes Lars V. Drescher som næstformand.

Jytte Rosenmaj er medejer af Idavang, hvor hun desuden er næstformand i bestyrelsen. Idavang producerer svin i Litauen og Rusland. Hun afløser Erik Jantzen, der har været formand i godt otte år.

”Det er en ære for mig at tager over efter Erik Jantzen, som har været formand siden foreningens start i 2007. Han har en meget stor andel i, at foreningen er der, hvor den er i dag,” siger Jytte Rosenmaj.

Lars V. Drescher er direktør i DCH International, der producerer svin i Rumænien.

Udover Jytte Rosenmaj og Lars V. Drescher består bestyrelsen for Danish Farmers Abroad af:

- Niels Hjorth (Dangroup Poldar Holding, Polen)

- Jens Ulrik Tarpgaard (Dan-Esti, Letland)

- Øjvind Krabbe (Ingleby Farms & Forests)

- Kristian Brokop (CEO for Donosha i Ukraine - en del af Axzon-koncernen)

- Hans Poulsen (direktør for Agro Cocora, Rumænien).

Suppleanter til bestyrelsen er:

- Jens Møller Knudsen (planteavler i Polen)

- Jørgen Tørnæs (landmand i Danmark og Tyskland og formand for selskaber i Ukraine og Rusland).

Danish Farmers Abroad har 179 medlemmer.

I 2015 producerede DFAs medlemmer 5,2 mio. slagtesvin (29 procent af den danske produktion), de havde 196.000 årssøer (19 procent af den danske sobestand) og 430.000 hektar (15 procent af det dyrkede areal i Danmark).

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle