Danske smågrise-eksportører indkalder til krisemøde

Landets største eksportører vil indsende skrivelse til fødevareminister Mogens Jensen (S) i forbindelse med de seneste sager om eksportgrise, der bliver fanget i regelkaos.

De danske smågriseeksportører indkalder nu til krisemøde oven på flere sager med grise, der står til aflivning pga. en opstramning af eksportreglerne, der trådte i kraft 1. juli.

Det fortæller transportør og omsætter Michael Vinderslev fra NV-Randers.

"Så snart alle er tilbage fra ferie, er vi nødt til at have et møde for at finde ud af, hvad vi gør ved det her. Det kan ikke blive ved", siger Michael Vinderslev.

Det er landets største eksportører - H&S Westergaard, Rosgaard, DTL, Porc-Ex, Lars Fugl & Søn, SPF samt NV-Randers - der er blevet enige om at indkalde til møde for at kunne lave en samlet skrivelse til fødevareminister, Mogens Jensen (S).

"Målet er at få gang i en dialog om det her problem. Vi kan allerede se med de sager, der er kommet frem nu, at snebolden er begyndt at rulle", siger Michael Vinderslev.

Selv fortalte han i sidste uge til landbrugsavisen.dk, hvordan 17 af hans smågrise stod til aflivning, fordi det er praktisk taget umuligt at blive transporteret væk fra de samlested, hvor de var strandet.

Michael Vinderslev fortæller, at de 17 grise endnu ikke er aflivet, men stadig går på stald ved samlestedet.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle