Danvet aflyser årsmøde på grund af Corona-virus

Danvet aflyser årsmøde på grund af Corona-frygt

Danvets årsmøde, der skulle afholdes fredag d. 13. marts, er aflyst på grund af optrapningen af situationen omkring Corona-virus. 

Det melder arrangørerne ud på deres hjemmeside og meddelelelsen er også blevet delt i relevante fora på Facebook.

"På baggrund af de seneste dages optrapning af Coronavirus-situationen og aktuel udmelding fra Sundhedsstyrelsen ser vi os nødsaget til at aflyse Danvets årsmøde på fredag. Dette dels for at undgå at bidrage til smittespredning der kan føre til sygdom, og dels i erkendelse af at én enkelt person, der bliver syg inden for 2 uger efter mødet, vil kunne sende 600 andre i 14 dages karantæne, hvilket vil belaste besætningerne voldsomt", skriver Danvet.

Hvis man ser bort fra Svinekongressen er Danvets årsmøde det, der tiltrækker flest svineproducenter. Sidste år deltog omkring 600.

"Vi håber på jeres forståelse for dette og ser frem til senere på året at afholde årsmødet når situationen atter er stabil", slutter Danvet deres opslag..

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle