Manglende standarder for klimamålinger skaber et uoverskueligt og vildtvoksende marked for kvoter, certificering og andre klimatiltag, mener ekspert i data og målinger.
En ændret fodersammensætnings betydning for metanudledningen fra husdyr, kvaliteten af handelsgødningen og gylleforsuring - og meget mere.
Det er altsammen ting, der på klimafronten vil gøre en forskel på bedriftsniveau, men som på grund af manglen på standarder ikke tæller med i klimaregnskaberne i dag.
Til gengæld er der ting, der kan tælles med, og det har skabt grobund for et marked for kvoter, certificeringer, prissætninger og meget mere.
Det vilde vesten
Sådan lød det fra Holger Nehmdal fra virksomheden ConTerra ved et møde i netværket FarmVision ifølge Verdens Bedste Fødevarer.
"Det er det vilde vest. Og for os, der laver data, er det også øretævernes holdeplads, for der vil altid komme spørgsmålstegn ved de resultater, der kan komme. Derfor er det vigtigt at vi, der fremlægger klimadata, i hvert fald gør rede for, hvilke metoder der er brugt til at nå de resultater, der fremlægges. Men det er også vigtigt, at vi kommer i gang med at få lavet data – også selv om der endnu ikke er en anerkendte global standard for, hvordan vi skal opgøre det", sagde Holger Nehmdahl.
Virksomheden var inviteret til at holde oplæg for netværket, fordi den siden 2002 har gjort data fra et hav af kilder praktisk anvendelige for en række kunder.
Kommuner, myndigheder og virksomheder har gjort brug af den fire mand store virksomheds evne til at omsætte data om husdyr, gødningsregnskaber, topografiske data og mange andre offentligt tilgængelige data til praktisk anvendelige datasæt.
Axelgaard: Brug for sammenligneligt mærke
Siden 2013 har ConTerra desuden arbejdet med emissioner fra landbrug i forbindelse med kommuners klimaregnskaber. Her tager virksomheden udgangspunkt i de beregningsmetoder, der bruges af IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change).
"Der er især i Danmark mange gode datakilder at hente information fra, og vi kan allerede nu tage beregningerne fra nationalt niveau og ned til bedriftsniveau. Men der vil være tal, der er beregnet på normtal – altså gennemsnitlige og beregnede vurderinger, og derfor er der mange ekstra lag, som ikke er med i den beregning, vi laver. Vil man gøre det endnu mere nuanceret er der jo også tusind forhold på de enkelte bedrifter, der spiller ind".
Ved afslutningen af Holger Nehmendals præsentation pointerede Tom Axelgaard, stifter af netværket Farmvision, at det vigtigste lige nu er, at få etableret måder at opgøre klimapåvirkningen fra fødevareprodukter, så de kan gøres praktisk anvendelige for forbrugerne - og så landmænd, der producerer fødevarer med lavt klimaaftryk, får en mulighed for at gøre det til et salgsparameter.
"Det har hverken forbrugere eller råvareproducenter mulighed for, så længe vi ikke opgør klimabelastningen pr. produceret enhed. Men hvis man indfører et sammenligneligt mærke kan forbrugerne træffe et oplyst valg. Det er der, vi skal hen, så danske landmænd også kan gøre både forbrugere og politikere opmærksomme på, hvor dygtige de er i klimasammenhæng", sagde Tom Axelgaard ifølge Verdens Bedste Fødevarer.
