Første gang i 16 år: Russisk grisekød er sendt til Kina

Kina har åbnet sine døre for russisk grisekød. De første ton grisekød er sendt mod Kina.

Rusland har nu sendt de første mængder grisekød til Kina.

Det skete ifølge flere internationale nyhedsmedier i sidste uge, rapporterer Markedsnyt for grisekød.

Der skulle være tale om en sending på 27 ton grisekød, og det er det første russiske grisekød, der er sendt til Kina siden 2008.

Det var udbrud af afrikansk svinepest, der fik kineserne til at udelukke russisk grisekød. 

Ifølge Russian National Union of Pig Breeders håber Rusland på, at de kan sætte sig på fem procent af den kinesiske import af grisekød.

I 2023 eksporterede Rusland omkring 255.000 ton grisekød, hvoraf Vietnam og Hviderusland var de største aftagere.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle