Både Sverige og Ungarn afviser kompromisudkast til naturgenopretningsplan. De ønsker mere fleksibilitet.
Flere EU-lande sår forud for ministermøde mandag i Bruxelles tvivl om EU's plan for naturgenopretning.
Håbet var ellers, at landene kunne nå til enighed mandag, men det ser ikke ud til at ske.
Ungarn og Sverige er blandt de lande, der vil sige nej til loven. Begge lande ønsker mere fleksibilitet til EU-medlemslandene i forhold til at planlægge, hvordan man vil nå naturmålene.
Sveriges klima- og miljøminister Daniel Westlén, siger forud for mandagens møde:
- Under forhandlingerne har tingene rykket sig i Sveriges retning. Der er kommet tydelige forbedringer til EU-Kommissionens forslag.
- Men vi mener stadig, at der mangler en del forståelse for, hvordan skovbrug fungerer. Der er brug for mere fleksibilitet, så medlemslandene kan arbejde forskelligt med det her, siger Daniel Westlén.
Den svenske modstand skyldes altså ikke målene for naturgenopretning, men vejen til at nå dem.
For at nå de overordnede EU-mål skal EU-landene ifølge loven genoprette mindst 30 procent af de naturområder, der er omfattet af den nye forordning.
Det er eksempelvis skove, græsarealer, vådområder, floder og søer.
De skal ifølge loven forbedres til en god forfatning inden 2030. Derfra stiger ambitionen til 60 procent af arealerne inden 2040 og 90 procent inden 2050.
EU-Parlamentet - der ofte ønsker at gå længere end EU-landene i miljø- og klimaspørgsmål - har allerede sagt ja til loven. Men godkendelsen fra EU-landene mangler.
Også Ungarn er imod loven, som den ser ud nu, siger Ungarns miljøminister Anikó Raisz.
Hun fastslår, at Ungarn ligesom Sverige er enige med målene i EU-Kommissionens forslag. Men det er muligt for medlemslandene at nå dem uden EU-lovgivning, mener hun:
- I Ungarn er det allerede omkring en tredjedel af landets territorium, der er i næsten naturtilstand.
- Så vi mener, at det er muligt at gøre alt, hvad der er nødvendigt på nationalt niveau for at sikre beskyttelsen af naturen, siger Anikó Rais.
Meldingen er kommet som en overraskelse i Bruxelles, fordi Ungarn tidligere har udtrykt støtte forslaget fra EU-Kommissionen.
Ifølge den ungarske minister har forskellige udviklinger dog gjort, at Ungarn nu vægter national uafhængighed og fødevaresikkerhed højere end tidligere.
- Derfor ønsker vi, at EU-landene bevarer deres fleksibilitet, siger hun.
Er det landbrugsprotesterne, der har fået jer til at ændre mening?
- Vi mener, at landbrugssektoren er meget vigtig. Ikke bare i Ungarn, men i hele Europa. Vi bliver nødt til at være realistiske i alle de miljømål, vi ønsker at nå.
- Og vi skal huske på alle aktørerne og alle sektorerne, som skal hjælpe med at nå målene. Det er vores vigtigste mål nu, siger Anikó Raisz.
Hun vil lade det være op til det belgiske EU-formandskab, hvordan landene kan komme videre med forslaget.
/ritzau/
