EU’s mælkepulje vil opleve en behersket vækst de næste ti år, fordi mælkeproducenterne skal tilpasse sig til nye dagsordener for økologi og biodiversitet.
De seneste ti års kontinuerlige vækst i EU’s mælkeproduktion vil aftage ganske betydeligt de kommende ti år.
Det vurderer EU-Kommisionen i sin fødevarerapport, der kigger nærmere på udviklingen indenfor landbrugssektoren frem mod 2031.
Kommisionens analytikere forventer, at væksten i mælkemængden vil blive reduceret til 0,5 procent om året, så der i 2031 vil blive indvejet 162 millioner ton mælk. Til sammenligning blev der produceret cirka 135 millioner ton i 2011 og cirka 152 millioner ton i 2020.
Når væksten vil aftage de kommende ti år skyldes det især forventningen om, at flere mælkeproducenter vil omlægge til økologi eller til ekstensive driftssystemer, hvor mælkeydelsen og den årlige ydelsesudvikling er lavere end hos de konventionelle og mere intensive mælkeproducenter.
Kommisionen forventer, at forbrugerne vil efterspørge mere økologi og det vil tilskynde flere til at omlægge til denne driftsform.
Samtidig forventes det, at kravene til større biodiversitet vil få flere producenter til at omlægge til græsbaserede, ekstensive systemer, som i 2019 var den dominerende driftsform hos 19 procent af EU’s mælkeproducenter, oplyser kommisionen.
EU-Kommisionen forventer endvidere, at bestanden af malkekøer vil være reduceret med 1,5 millioner køer i 2031. I 2020 var der cirka 20 millioner malkekøer i EU’s medlemslande.
Kigger man udover EU’s grænser forventes det, at mælkeproduktionen i New Zealand blot vil vokse med 0,2 procent om året frem mod 2031. I USA forventes en årlig stigning på 1,2 procent, imens lande som Afrika, Indien og Pakistan vil opleve årlige stigninger mellem tre og fire procent.
