Agerskovgruppen meldte i sidste uge ud, at man forbereder en stævning fra staten. Det undrer gruppens formand, at landboforeninger nu selv gør noget lignende.
I landbruget rumler ikke bare ét, men hele to retslige opgør med staten.
Mens tre landboforeninger tirsdag har meldt ud, at man sætter gang i en juridisk forundersøgelse, så meldte Agerskovgruppen med Jens Peter Aggesen i spidsen allerede i sidste uge ud, at man gør nogenlunde det samme.
Forskellen ligger i, at Agerskovgruppen angriber efterafgrødekravene specifikt, mens de tre landboforeninger vil gå på vandplanerne mere generelt og herunder også efterafgrødekravene.
"Vi forbereder en stævning mod efterafgrødekravene. Jeg har sat vores advokat Hans Sønderby i gang med en advokatundersøgelse", fortæller Jens Peter Aggesen og tilføjer:
"Det undrer mig, at der er nogle landbrugsorganisationer, der også kører sag. Der er nogle af dem, der har meldt opbakning til vores sag, men de kører deres eget".
kan ikke sammenlignes
Det er en lang og dyr proces at føre retssag. Hvad håber I at opnå?
"Kan vi få kravet dømt ulovligt ifølge miljølovgivningen og EUs lovgivning, så kan staten være tvunget til at trække det tilbage. Måske de kan se, at det er noget skidt inden og trækker det tilbage. Men vi synes da heller ikke, det er sjovt at bruge vores tid i en retssag", siger Jens Peter Aggesen.
Kan du nævne eksempler på andre sager, hvor det er lykkedes?
"Du kan ikke sammenligne den her sag med noget andet".
Der er vel en fare for, at selvom efterafgrødekravet skulle blive underkendt, at de så bare finder på noget andet - hvad tænker du om det?
"Så må vi prøve noget andet. Vi giver ikke op. Medmindre formålet er at nedlægge landbruget og flytte produktionen, så kan de jo bare sige det istedet for at kvæle os ihjel på den her måde".
Hvor kommer pengene fra?
"Vi har landmænd og firmaer, der støtter os. Så må vi se, om der er landboforeninger, der også vil give et tilskud".
Skal I til at være en forening a la Bæredygtigt Landbrug?
"Nej, Agerskovgruppen fortsætter, som vi har gjort hidtil med at holde vores møder osv. Nu skal de landmænd, som støtter os, registrere sig, fordi vi skal have en medlemskreds, for at kunne lægge sag an mod staten".
det faglige halter
Efterafgrødekravet er et særligt problem, fordi det faglige halter og de økonomiske konsekvenser for landbruget bliver uoverskuelige, mener Jens Peter Aggesen.
Han mener slet ikke, det kan lade sig gøre at etablere 370.000 hektar efterafgrøder i august, hvor der er ekstremt travlt på marken.
"Det har vi hverken maskiner eller mandskab til. Det kan ikke lade sig gøre", siger han og fortsætter:
"Den faglighed, hun (miljøminister Lea Wermelin (S), red.) trækker ned over hovedet på os, er ikke i orden. Det har ikke noget med faglighed at gøre".
