Fynsk gods endte med et millionunderskud: Man bliver ikke rig af at drive landbrug

Ørnfeld Gods på Fyn fik underskud i 2018.

 2018 endte med et underskud på 2,8 millioner kroner for Ørnfeldt Gods ved Kølstrup.

Man bliver ikke rig af at drive landbrug, konstaterer ejer af godset, Lisbeth Haustrup til Fyens.dk

"Det er ikke noget særligt sjovt i det her. Det er en landbrugsejendom, og den giver underskud, fordi det gør landbrug", siger Lisbeth Haustrup, der ikke har yderligere kommentarer til regnskabet.

Underskuddet kommer efter et usædvanligt godt 2017, der endte med et overskud på 17 millioner kroner. Overskuddet i 2017 skyldtes, at det nærliggende Ulriksholm Slot blev solgt fra godset.

Slottet, der var udbudt til 25 millioner kroner, blev solgt til grundlæggeren af virksomheden Scanpipe, Mikael Lundgaard.

Der er ikke oplyst tal for omsætningen i regnskabet, men årets underskud betød, at egenkapitalen faldt fra 24,8 millioner til 22,6 millioner kroner.

Godset råder over 263 hektar agerjord og 63 hektar skov.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle