Glæde hos lokale landmænd: Biogashandel gennemført

Lokale landmænd og Skovgaard Energys køb af Måbjerg Biogas anlæg er nu gennemført, fremgår det af en pressemeddelse. 

I november kom det frem, at en gruppe af landmænd havde planer om at sabortere købet af Måbjerg Biogas, som Copenhagen Infrastructure Partners fremlagde sine planer for i oktober.

I slutningen af november stod det klart, at finansieringen var fundet, og nu er anlægget så endelig solgt til Måbjerg Biogas Leverandørforening med 135 landmænd og Skovgaard Energy oplyser parterne. De overtager anlægget fra Vesforsyning og Struer Forsyning.

- Vi er glade for, at vi i løbet af de seks uger som forkøbsretten gav os, i forhold til den oprindelige handel mellem Vestforsyning og Struerforsyning som sælgere og CIP som købere, er nået i mål med, at lave et fælleskøb med Skovgaard Energy, som giver landmanden en mulighed for at være med på biogassens næste rejse, udtaler formand for leverandørforeningen, Jørgen Tørnæs i pressemeddelelsen.

Nye leverandøraftaler

Skovgaard Energy og Leverandørforeningen har brugt de seneste uger på få lavet en ejeraftale, men ikke mindst også nye leverandøraftaler, som gør, at Måbjerg Biogas fremadrettet vil blive de lokale landmænds foretrukne samarbejdspartner på afgasning af husdyrgødning.

- Leverandørerne vil ud over, at blive leverandører af biogasanlæggets vigtigste råvare også blive betydelige aktionærer i Måbjerg Biogas og dermed sikret, at de også er med på den fremtidige grønne rejse, lyder det fra Jørgen Tørnæs.

I investeringsaftalen er det aftalt at anlægget skal udbygges med et opgraderingsanlæg som gør, at biogassen kan komme på gasnettet og dermed erstatte fossilt naturgas.

Spildproduktet fra opgraderingen er biogent CO2, som forventes skal erstatte fossilt CO2 i fremtiden, forklarer parterne.

Langsigtet løsning

Den synergi der er opstået mellem leverandørerne til Måbjerg Biogas og Skovgaard Energy, der er langt fremme teknologisk omkring fremtidens energiproduktion, forventer Jørgen Tørnæs og Bjarke Bitsch sig rigtigt meget af.

- Vi har med købet af Måbjerg Biogas cementeret, at vi vil landbruget og energiproduktion i Vestjylland, samt at vestjysk sammenhold består, lyder det fra administrerende direktør i Måbjerg Biogas Bjarke Bitsch.

Parterne glæder sig til sammen med personalet på Måbjerg Biogas, at udvikle virksomheden, således Måbjerg Biogas fortsat kan være en væsentlig grøn energiproducent i fremtiden.

/rost

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle