Kåre Mølbak: Minkavlere har større coronarisiko end læger og sygeplejersker

Op mod 100 nordjyske minkbesætninger skal aflives efter coronasmitte på 41 minkfarme.

Minkavlere har større risiko for at blive smittet med coronavirus end læger og sygeplejersker ansat i det danske sundhedsvæsen. 

Det forklarede faglig direktør Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut torsdag aften på et pressemøde om myndighedernes tiltag for at begrænse smitteudbruddene på minkfarme i Nordjylland. Det skriver DR.

"Data tyder på, at der er betydelig større risiko for at blive smittet, hvis man er minkfarmer, end hvis man er sygeplejerske eller læge", udtalte Kåre Mølbak ifølge mediet.

Det skyldes formentlig mængden af støv, der dannes i besætningerne, som kan indeholde virus.

Smitte mellem mennesker og mink

Myndighederne kan stadig ikke forklare, hvorfor så mange minkfarme er blevet ramt på så kort tid, men man er sikker på, at der sker spredning fra dyr til mennesker og retur".

"Vi ved med sikkerhed, at mennesker kan smitte mink, og mink kan smitte mennesker", udtalte fagdirektøren.

På pressemødet er det kommet frem, at op mod 100 nordjyske minkbesætninger skal aflives efter coronasmitte på 41 minkfarme. Samlet set betyder det, at over en million mink skal aflives.

De danske minkavleres forening og salgsorganisation, Kopenhagen Fur, bakker op om beslutningen om at slå de mange besætninger ned.

Emneord

coronavirus , coronavirus mink

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle