EU’s landbrugskommissær Janusz Wojciechowski begrunder forslag om blandt andet at inddrage brakarealer til dyrkning med, at det skal bekæmpe bevidst russisk angreb på den globale fødevareforsyning.
Står det til EU-Kommissionen så skal MFO-brakarealerne inddrages til produktion af proteinafgrøder. Tanken bag er at forbedre fødevaresikkerheden i EU efter Ruslands invasion af Ukraine.
Herhjemme har forslaget vakt en del intern debat de seneste dage. Regeringen og en række grønne organisationer er imod forslaget, mens Venstre og Landbrug & Fødevarer omvendt støtter Kommissionens forslag.
Torsdag i Bruxelles i Europa-Parlamentets landbrugsudvalg begrundede EU’s landbrugskommissær Janusz Wojciechowski fire konkrete foranstaltninger i landbrugssektoren, som nu er på vej fra Kommissionens side i landbrugssektoren som følge af den russiske invasion af Ukraine.
At tillade dyrkning i brakarealerne er her et af dem. Konkret foreslår Kommissionen at åbne for, at MFO-brakareale enten kan afgræsses eller høstes til produktionsformål, eller dyrkes med kvælstoffikserende afgrøder – samt at der kan anvendes sprøjtemidler på arealerne
- Braklagte jorde er vigtigt for biodiversiteten, men jeg mener ikke, at tiden lige nu er inde til, at vi lader dem være uden for produktion, lød det fra Janusz Wojciechowski, da han talte til medlemmerne i Europa-Parlamentets landbrugsudvalg.
Han forklarede, ar der simplethen er risiko for, at der kommer mangel på fødevarer, som følge af krigen i Ukraine, da EU importerer betydelige mængder landbrugsprodukter fra Ukraine. Ligesom i øvrigt mange andre lande, især i Nordafrika og Mellemøsten, også gør.
I EU er 19 procent af den importede hvede og 20 procent af den importerede majs fra Ukraine.
Sammenligner med katastrofe i 30’erne
Ifølge Janusz Wojciechowski har Rusland i Ukraine gang i en helt bevidst strategi, hvor de angriber den ukrainske fødevareproduktion. Kommissæren der kommer fra Polen trækker sågar sammenligninger med en stor hungersnødkatastrofe for 90 år siden.
Her gennemførte Stalin en tvangskollektivisering af de sovjetiske landbrug, som førte til hungersnød i Ukraine, og millioner af mennesker i Ukraine døde.
Fra landbrugskommisssæren lyder det, at han for nylig har talt med den ukrainske landbrugsminister, som kunne fortælle ham om et eksempel, hvor russiske styrker angreb en fjerkræfarm.
- At angribe produktion af fødevarer er også en strategi, som man bruger fra Ruslands side. Og det er ikke en ny strategi. Det gjorde man også i ’30’erne, hvor der var et lignende angreb på Ukraine.
- Rusland er i gang med sine aggressive planer, og de forsøger at udløse sult i forskellige regioner af verden. Det skal vi bekæmpe, lød det fra Janusz Wojciechowski.
De andre foranstatlninger
Udover at begynde at skulle dyrke brakarealerne i EU, så nævnte Janusz Wojciechowski også tre andre konkrete tiltag, som lige nu er på vej fra Kommissionen.
Det drejer sig om en privat oplagringsordning fra grisekød, som skal hjælpe på afregningspriserne for griseproducenter. Den ordning var egentlig allerede på vej før krigen i Ukraine, men modsat den danske regerings synspunkt, så mener landbrugskommissæren, at krigen har gjort ordningen endnu vigtigere.
- Angrebet på Ukraine har blot forværret situationen inden for svinekødssektoren. Så her er der behov for markedsinvention, sagde han.
Hos den danske regering er holdningen modsat, at det ikke er hensigtsmæssigt at fjerne fødevarer fra markedet på dette tidspunkt. Resultatet af en afstemning i blandt EU-landene omkring den private oplagringsordning ventes offentliggjort onsdag i næste uge, men det er forventningen, der er flertal i EU for den.
De to andre tiltag handler om EU’s krisereserve, hvor Kommisionen vil bruge 500 millioner euro. Desuden vil EU-Kommissionen give de enkelte medlemslande flere muligheder for nationale støtteordninger, som skal være lig dem, som man også har givet landene lov til i forbindele med covid-19-pandemien.
Stor dansk debat
I Danmark har forslaget om at dyrke brakmarker og lave andre tiltag, der går ud over natur- og miljøhensyn for at sikre forsyningssikkerheden, som nævnt udløst stor debat.
10 grønne organisationer har i denne uge sendt et brev til fødevareminister Rasmus Prehn (S), hvor det om brak-forslaget lyder:
- Dette vil ikke blot være et enormt tilbageskridt i EU’s indsats for klima og biodiversitet. Det vil på længere sigt forværre situationen.
Fra de 10 organisationer, der blandt andet tæller Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening, lyder det, at situationen afslører nogle grundlæggende udfordringer i vores fødevaresystem, og peger på, at de mener, der bliver brugt alt for store arealer på foderproduktion.
Bakker op
Hos Landbrug & Fødevarer er man omvendt positive over for forslaget. I et helt nyt høringssvar, som organisationen netop har sendt ind lyder det:
- Landbrug & Fødevarer bakker kraftigt op om Europa-Kommissionens forslag, som et midlertidigt tiltag. De tragiske og helt exceptionelle konsekvenser af den russiske invasion af Ukraine rammer selvfølgelig i første omgang den ukrainske befolkning.
- Men som en stor-eksportør af en række landbrugsprodukter som fx hvede, majs, raps m.v. påvirker krigen også de globale markeder for foder og fødevarer. Det rammer blandt andet Nordafrika og Mellemøsten, der allerede lider under problemer som følge af udbredt tørke, med risiko for alvorlige mangelsituationer til følge. Men det rammer også de europæiske forbrugere og landmænd blandt andet i form af voldsomt stigende priser. På den baggrund er Europa-Kommissionens forslag udtryk for en rettidig omhu., lyder det i høringssvaret fra L&F.
