Løkke: Søren Gade kan blive V-gruppeformand

Lars Løkke Rasmussen peger på Søren Gade som ny formand for Venstres folketingsgruppe.

Søren Gade, tidligere adm. direktør for Landbrug & Fødevarer, bliver ikke minister i den nye V-regering.

Nu siger Lars Løkke Rasmussen (V) til TV2 News, at han håber, at Venstres folketingsgruppe vælger Søren Gade til formand.

Dermed vil han overtage posten efter Kristian Jensen, der skal være udenrigsminister i den nye regering.

Søren Gade var sidste sommer i medierne, da flere Venstre-folk ønskede ham som kandidat til formandsposten i partiet, hvis Lars Løkke Rasmussen gik.

Det var en bet for Kristian Jensen, eftersom Venstre har tradition, for at næstformanden overtager formandsposten. Siden forlod Søren Gade posten som adm. direktør for Landbrug & Fødevarer, men afviste at være på vej tilbage i politik.

Den 1. maj meldte han så, at han alligevel ville stille op til folketingsvalget for Venstre.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle