Landmænd bør ikke kunne pålægges dyrkningsrestriktioner i de såkaldte BNBO-områder. Det mener LandboSyd, der har besluttet at gå ind som part i Grundvandsforenings retssag mod staten
Landmænd skal ikke tvinges til at indgå såkaldte frivillige aftaler, som betyder, at de skal afgive dyrkningsfrihed i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
Det siger formand for LandboSyd, Mogens Dall i en pressemeddelelse.
Her begrunder han, at foreningens bestyrelse har besluttet, at LandboSyd går ind som såkaldt biintervenient i den retssag mod Staten, som Foreningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse fører mod staten.
”Vi vil fastholde, at det er landmanden, der har ejendomsretten, og derfor er dyrkningsfriheden et lige så afgørende princip som ejendomsretten. Vi producerer gode kvalitetsfødevarer, og vi gør det med udgangspunkt i faglighed, teknologi og konkrete målinger, og det skal ingen tage fra os,” siger Mogens Dall.
Brud på ejendomsret
Mogens Dall forklarer, det er kommunerne og ikke en central myndighed, som fastlægger områderne, og ofte tager de store områder med for at være på den sikre side.
Dertil kommer, siger han, at landmændene kun sjældent bliver tilbudt en tilstrækkelig erstatning.
På den baggrund har LandboSyds bestyrelse besluttet at være biintervenient i den retssag mod Staten, som Foreningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse gennemfører.
BNBO-bestemmelserne er i følge foreningen i strid med grundloven og EU-retten.
Foreningen mener, at det går imod den private ejendomsret, når kommunerne har "noget nær ubegrænset adgang" til at indføre dyrkningsrestriktioner over store arealer, der er omfattet af BNBO.
En biintervenient er en person eller virksomhed, der støtter en part i en retssag uden selv at nedlægge påstand og betale retsafgift.
