Landbrug & Fødevarer: Afklaring om grøn kommunikation er afgørende 

Landbrug & Fødevarer er tilfreds med at der kommet klare linjer for kommunikation af klimainitiativer.

Danish Crown har meddelt Højesteret, at virksomheden accepterer, at der var brud på markedsføringsloven i forbindelse med en række kampagner, som blev lanceret tilbage i 2020. 
 
Landbrug & Fødevarer har gennem hele sagen været optaget af, at der blev skabt klare linjer for, hvordan virksomheder må kommunikere om klimainitiativer. 
 
- Det er vigtigt, at virksomhederne har mulighed for at kommunikere de bæredygtighedstiltag, som de investerer i. For kommunikationen er en vigtig brik i at kunne finansiere de investeringer, som er helt nødvendige i forhold til at nedbringe Co2-udledningerne, siger Flemming Nør-Pedersen, direktør for medlemmer og markeder i Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.
 
Flemming Nør-Pedersen har en klar opfordring til politikerne og myndighederne på baggrund af sagen, som har kørt i Vestre Landsret mellem Klimabevægelsen i Danmark og Dansk Vegetarisk Forening på den ene side og Danish Crown og Landbrug & Fødevarer på den anden. 
 
- Sagen har fra start vist, at reglerne for klimakommunikation har været alt for uklare. Der er ingen i sagen, som har ønsket at vildlede forbrugerne, og dommen fra Venstre Landsret er også et klart billede på, at mange hensyn skal vejes mod hinanden. Derfor vil vi opfordre politikerne og myndighederne til at blive helt klare på hensynet til dokumentation og muligheden for at kommunikere grønt. Det vil gavne både forbrugerne og virksomhederne, at der kommer klarhed, siger Flemming Nør-Pedersen. 

/mebo
 
 
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle