Landbrugsavisen.dk narret 1. april

Ja, vi blev narret af LMB Danmark.

Ovenfor ser du LMB Danmarks nye logo. Det skrev Landbrugsavisen.dk i går, d. 1. april, hvor Claas-importøren også flyttede i nyt hovedkvarter i Jylland.

Hvert år er der en kamp mellem medier og organisationer om, hvorvidt man kan narre nogle til at hoppe på 1. aprilsnar. Kunsten består opdigte en historie, der er sandsynlig og samtidig helt hen i vejret.

Vi må nok erkende, at vi tabte til LMB Danmark. Vi havde faktisk på redaktionen en livlig diskussion om, hvorvidt det kunne passe, at en grøn Claas-importør brugte pink i sit logo. Nej, mente én. Jo, mente andre. For logoet så da faktisk meget pænt ud - og der var jo kun tale om den danske organisation. Og der gik rygter om, at det skulle bruges i annoncer.

Men nej, det var en aprilsnar.

"Jeg kan se at mange studsede over vores nye lyserøde logo – uden at skele til datoen for offentliggørelsen. Jeg må jo indrømme, at der var tale om en lille aprilsnar – vores nye logo er (selvfølgelig) lysegrønt og IKKE lyserødt!," skriver Morten Nørtoft Jørgensen, marketingchef i den uvorne butik.

"Håber I alle vil tilgive mig – men fristelsen var bare for stor," skriver han videre.

Jo jo, skidt da. Du er hermed tilgivet. Vi kan i det mindste trøste os med, at også Maskinbladet hoppede i fælden.

Det nye logo ses her:

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle