Lodsejere klager over fugleprojekt

Hvis Den danske Naturfonds storstilede fugleprojekt på Mandø skal blive til noget, skal lodsejerne have en fair pris, ellers vil de ikke være med. Derfor er det rigtig ubelejligt, at Esbjerg Kommune i 2012 begyndte at udpege en lang række arealer som §3. Det betyder nemlig, at jorden er mindre værd, og derfor har en række landmænd klaget til Natur- og Miljøklagenævnet. Og der ligger klagesagerne nu og trækker støv og forsinker ifølge lodsejerne projektet.

Mandø er på 800 hektar. Den storstilede naturplan er at inddrage 520 hektar med sjapvand, græs og husdyr til glæde for fugle, natur og mennesker.

Fonden har afsat 25 mio. kr. af til at købe de 520 hektar. Det svarer til 48.000 kr. pr. hektar. Dertil kommer udgifterne til selve naturgenopretningen. Den består i at udvikle større eng-områder, hvor der skal være mere vand på arealerne end i dag, hvor forstyrrelser undgås, og hvor der sker en optimal naturpleje.

Hvor meget jord der skal købes, og hvad prisen bliver, vides dog endnu ikke. Foreløbig er der sat en stor jordfordeling i gang, så man kan samle jord til naturprojektet et sted og eventuelt tilbyde erstatningsjord andre steder.

§3 forringer jord-værdi

Problemet for nogle lodsejere er, at den erstatning, de kan få for jorden, er lavere der, hvor der er §3-udpegning. Derfor finder de det underligt, at udpegningerne kommer, lige før arealet skal udlægges til naturområde. Mange af arealerne har været udlagt til mvj-miljøarealer og bliver derfor plejet som natur. Men hvis mvj-ordningen ophører, vil man kunne genopdyrke engene, bruge gødning og slå hø. Det kan man ikke, hvis de er blevet udpeget som §3-arealer. Og derfor er prisen lavere for netop e arealer.

Afviser sammenhæng

Ifølge Christina Føns, miljøchef i Esbjerg Kommune, er der dog ingen sammenhæng. Hun peger på, at §3-udpegningerne skete, inden der var planer om at lave naturprojektet med Den danske Naturfond.

»Vi er klar over, at der kan være en prisforskel på §3-jord og ikke §3-jord. Men det er ikke kommunen, der skal købe arealerne. Det er Den danske Naturfond,« siger hun.

Den danske Naturfond har dog indgået partnerskab med kommunen for at se, om naturområdet kan blive til noget.

Samtidig peger Christina Føns på, at der har været tale om, at hvis man handler jord, inden Natur- og miljøklagenævnet har truffet en afgørelse i en klagesag, kan prisen for jorden reguleres efter, at der er truffet en afgørelse. Altså at prisen justeres op, hvis lodsejerne får ret i klagenævnet.

Der er 34 fastboende på Mandø. En tredjedel af lodsejerne siger i en foreløbig undersøgelse, at de ikke er interesserede i at sælge jord til naturprojektet.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Den danske Naturfond grundet ferie.