Lollands Bank nedskriver landbrug med 50 mio. kr.

Landbrugskrisen får endnu en bank til at nedskrive værdien af deres landbrugs-engagementer.

Forleden meddelte Spar Nord, at nedskriver deres landbrugsengagementer med 100 millioner kroner. Nu er det en ny banks tur.

Lollands Bank reserverer yderligere knap 50 mio. kr. til tab på kunder, skriver den i en meddelelse.

"Banken har individuelt gennemgået landbrugsengagementerne, og som følge heraf er en stor del af kvartalets nedskrivninger sket på et antal landbrugsengagementer i det Sydsjællandske, hvor en for høj gældsprocent og manglende flerårig effektivitet forstærket af den aktuelle Ruslandskrise har gjort, at bankens ledelse har fundet det nødvendigt, at foretage tabsreservationer hertil," skriver banken.

Banken reserverer af sikkerhedshensyn desuden et beløb til tab på kunder - generelt, og ikke blot landbrug - som skal ud af afdragsfrihed og i den forbindelse måske ikke kan betale renter og afdrag.

Banken forventer samlet et underskud før skat på 31 millioner kroner på årsregnskabet, der offentliggøres 18. februar.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle