Millionstore puljer får markederne til at dø

Moderniseringspuljer skaber store problemer for de virksomheder, der leverer alt fra inventar til maskiner og siloer til danske landmænd.

»Det giver unødvendigt store skvulp i et svingende marked og lægger det til tider helt dødt, for i det sekund, der bliver meldt en ny moderniseringspulje ud, bliver markedet afventende, indtil ansøgningerne er sendt, pengene er bevilliget, og byggeriet går i gang. Det er rigtig lang tid for os, og det betyder, at vi i yderenderne af puljerne skal finde noget andet at give os til«, siger Hugo Holm, adm. direktør hos Big Dutchman, der bl.a. leverer svineinventar og mærkede effekten under puljen til modernisering af slagtesvinestalde i 2016. Her kom de første antydninger om puljen i 2015, og det fik landmænd til at holde pengene tæt.

»Bytteforholdet var heller ikke optimalt på det tidspunkt, men faktum er, at jeg aldrig har været med til et marked, der døde så hurtigt og blev så stille, som efter annonceringen af puljen«, siger Hugo Holm.

Skruer op for bemanding

Hugo Holm peger især på, at det er et problem for virksomhederne i forhold til at have medarbejdere nok. Forud for puljen, som blev udskudt et års tid, ansatte han faglærte i stor stil.

»Det giver en stop-and-go effekt, hvor vi er nødt til at skrue op for bemandingen i en periode, og det øger flaskehalsen på arbejdsmarkedet. På grund af udeblevne ordrer i 2015 blev vi nødt til at reducere vores bemanding sidst på året, og derfor blev det et dårligt år for os. I 2017 øgede vi så bemandingen med godt 40 pct«, siger han.

Kan læses i regnskaberne

Han bakkes op af Kurt Henriksen, afdelingsleder for mølleri hos Skiold, der mærker, at der er langt mellem investeringerne, når der er udsigt til puljepenge. Han fortæller, at puljerne tydeligt ses ved regnskabsårets afslutning.

»Hvis jeg går ind og analyserer på vores ordreindgang og omsætning, så vil jeg i tallene kunne aflæse, hvornår man begyndte at snakke om puljerne, hvornår der var ansøgningsfrist, og hvornår pengene kom ud«, siger Kurt Henriksen og fortæller, at det især er en belastning i virksomheden, når der på kort tid skal udarbejdes mange tilbud til landmænd, som ifølge puljereglerne skal indhente tilbud fra mindst to producenter.

»Tilbudsgivning er ekstremt tungt, og vi laver dem naturligvis - netop fordi det er et krav til landmanden, at han skal have mere end ét tilbud. Og vi gør, hvad vi kan, men vi har gennem puljeperioderne ligget fuldstændig vandrette, hvor vi har sprøjtet tilbud ud. Det giver nogle flaskehalse internt«, siger han.

Fordele i en enkelt runde

Hos Landbrugsstyrelsen, der håndterer en række tilskudsordninger, herunder også moderniseringspuljerne til landbruget, er man meget interesserede i input fra agroindustrien.

»For landmændene kan det være en fordel med kun én årlig ansøgningsrunde, fordi de dermed kun skal bruge tid, energi og penge på konsulenter på at søge én gang frem for flere gange. Derudover er flere årlige ansøgningsrunder lidt tungere og dyrere for os at administrere, eksempelvis vil det betyde ekstra omkostninger til IT«, siger enhedschef Marie Guldborg.