Op til et det afgørende møde i regeringens koordinationsudvalg, hvor det blev besluttet af aflive alle mink, arbejdede Fødevareministeriet med en dvalemodel - altså uden aflivning af raske dyr. Paradoksalt nok forberedte politiet sig samtidig på at håndtere modvillige minkavlere, når deres dyr skulle aflives.
Forskellige myndigheder arbejdede tilsyneladende og højst opsigtsvækkende på vidt forskellige scenarier, forud for statsminister Mette Frederiksens (S) ordre om at aflive alle mink.
MensDen nationale operative stab (NOST) arbejdede ud fra et scenarium om, at alle mink skal aflives, arbejdede Fødevareministeriet ifølge flere embedsfolk indtil det sidste på en helt anden model, der blot skulle sætte minkerhvervet i dvale.
I sagen om granskningen den mest dramatiske politiske beslutning på landbrugsområdet i nyere tid, er forløbet frem til selve beslutningen yderst interessant.
For hvem gav ordrer til hvad i hvilke ministerier? Og hvorfor arbejdede lige præcis det ministerium, det i langt tid havde kendt til den manglende lovhjemmel, på en dvalemodel frem for – som andre – på et scenarium om at aflive alle mink?
På dag tre af afhøringerne i Minkkommissionen stod det i hvert fald klart, at Fødevareministeriet kørte ned ad sit eget spor.
Arbejdede på dvalemodel
I vidneskranken var bl.a. to embedsmænd fra det daværende Miljø- og Fødevareministerium. De arbejdede sammen med to tidligere afhørte, afdelingschef Tejs Binderup og kontorchef Paolo Drostby.
De to nye i videnskranken – Katja Goodhew og Anders Kroman Liin - bekræftede begge, at der blev arbejdet intenst med en dvalemodel i ministeriet i dagene frem mod det centrale møde i regeringens koordinationsudvalg, hvor beslutningen om at aflive alle mink blev truffet.
Katja Goodhew deltog via en videoforbindelse i vidneskranken i Minkkommissionen:
"Vi arbejdede intenst på dvalemodellen, hvor man forbyder parring af dyrene i 2020. Hele dagen faktisk", lød det fra hende på en dårlig forbindelse fra Beijing, hvor hun nu arbejder på den danske ambassade.
Hun var imidlertid ikke bekendt med, at man hos Den nationale operative stab (NOST) arbejdede på, hvad der skulle ske, når alle mink skulle aflives. I operationsplanen fra NOST, der blev forelagt på det regeringsmøde, hvor beslutningen blev truffet en 3. november om aftenen, stod der:
"Politisk er det besluttet, at alle mink skal aflives for at hindre en yderligere mutation af virus med risiko for, at en kommende vaccine ikke vil være effektiv".
Operationsplanen fra NOST forholdt sig sågar til, hvordan det skulle foregå:
"Aflivningen af minkene skal i videst muligt omfang ske i samarbejde med minkfarmene, men der må ikke ske en tidsmæssig forsinkelse på baggrund af manglende samarbejde mellem myndighederne og ejerne af farmene."
Kom på Fødevareministeriets radar
I Fødevareministeriet, hvor der altså blev arbejdet på en dvalemodel, begyndte et scenarium om aflivning af alle mink at spøge mere og mere i løbet af eftermiddagen den 3. november.
Bilag fra sagen - og afhøringerne af de involverede - viser indtil videre, at Fødevareministeriet begyndte at få udsigten til den dramatiske beslutning på radaren i timerne frem mod regeringsmødet.
Erkendelsen fik Katja Goodhew i en mail klokken 16:12 til at understrege overfor en embedsmand i Sundhedsministeriet, at der altså ikke ville være lovhjemmel under Fødevareministeriets resortområde - og bad Sundhedsministeriet om at tilvejebringe den nødvendige lovhjemmel hos dem.
Den mail fik hun dog aldrig svar på, men en intern mailkorrespondance i Sundhedsministeriet på baggrund af hendes mail viste, at embedsfolkene i Sundhedsministeriet fastslog, at der i hvert fald ikke ville være hjemmel at hente hos dem.
Overrasket over beslutningen
Katja Goodhew forklarede, at hun var overrasket, da hun kunne senere kunne konstatere, at det var besluttet at aflive alle mink.
"Jeg havde forventet, at man ville gå videre med dvalemodellen. Det var den, vi havde arbejdet på hele aftenen".
Ingen forholdt sig til det
Det efterfølgende forløb er ikke mindre interessant.
Selv om spørgsmålet om manglende lovhjemmel tilsyneladende var en fasttømret sandhed i Fødevareministeriet i månederne op til beslutningen, blev det centrale punkt overhovedet ikke refereret i ministersekretær Ask Lyno-Hansen referat fra det centrale regeringsmøde.
Ingen havde altså tilsyneladende forholdt sig til spørgsmålet på mødet.
I referatet var det udspecificeret, at beslutningen var truffet, og hvordan den skulle kommunikeres. Men intet sted i briefingen stod den manglende lovhjemmel nævnt.
Tidligt om morgenen dagen efter, altså flere timer før pressemødet, hvor Mette Frederiksen overfor offentligheden beordrede alle min aflivet, begyndte alarmklokkerne at bimle i Fødevareministeriet - og man øjnede risikoen for at stå med en rigtig dårlig sag.
Kontorchef Paolo Drostby skrev i mail til Mogens Jensens pressemedarbejder, der havde efterspurgt oplysninger til ministeren talepapir.
"Overordnet har vi interesse i ikke at tage ansvar for beslutningen - stm (Statsministeriet, red.) og sum (Sundhedsministeriet, red.) bør stå forrest i forhold til begrundelse, presse og i øvrigt lovhjemmel", skrev Paolo Drostby, der tilsyneladende begyndte at øjne en rigtig dårlig sag for sin minister.
Hvis bajer væltede?
Tidligere fuldmægtig i Fødevareministeriet, Anders Kroman Liin, der også blev afhørt på dag tre, blev spurgt til, om det var lykkedes at få de de andre ministeriet til at stå på mål for beslutningen?
Han konstaterede derefter blot, at hans egen ministeren, i hvert fald som han huskede det, fik væsentlig taletid på det berømte pressemøde.
"Så det var jeres bajer, der væltede", som udspørgeren Jakob Lund Poulsen, der præciserede, at han mente, at aben altså alligevel landede i Fødevareministeriet.
"Det var jo Mogens Jensen, der røg", svarede Anders Kroman Liin
Herefter blev han spurgt, om han havde set det komme. Svaret var blot et kortfattet:
"Nej"
