Nordsjællandsk gårdejer raser over kommune: Tal for udledning af spildevand er løgn

Nordsjællandsk gårdejer kritiserer i hårde vendinger kommune for ikke at kende det reelle tal for udledningen af spildevand til Farum Sø.

Ejer af Farumgård Kresten Bergsøe er rasende over, hvordan kommunen håndterer overløb af spildevand til Farum Sø, som han bor lige ud til.

Det skriver Berlingske, der kan fortælle, at der ifølge kommunens spildevandsrapport blev udledt 82 mio. liter spildevand sidste år - det meste til Farum Sø, hvor folk bader.

"Rapporten er smækfyldt med løgn. De tal er estimater udregnet fra et skrivebord. Sagen er, at der ikke findes en reel måling af, hvor meget kloakvand der ryger igennem. Der er ingen, der ved, hvor meget vand der ryger igennem. Vi ved, hvad en landmand spreder af kvælstof ned på kiloniveau – her vælter hundredtusindvis af ton lort ud i vores ferskvand, og der aner vi ikke, hvor meget der er tale om", siger Karsten Bregnøe til Berlingske.

Furesø Kommunen har for nyligt vedtaget en ny spildevandsplan, der har som mål at minimere overløbet af spildevand.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle