CO2 kan pløjes ned i landbrugsmarker og ovenikøbet gøre jorden bedre til dyrkning og til at holde på vandet.
En del af klimaproblemerne kan muligvis pløjes ned i landbrugsjorden, hvor de ovenikøbet gør gavn på markerne, der bliver mere frugtbare og bedre til at holde på vandet.
Som det første sted i landet lægger landbrugskommunen Ringkøbing-Skjern i det nye år jord til markforsøg, der skal parkere det uønskede CO2 i landbrugsjorden i mange århundreder.
Sammen med norske og svenske partnere har Ringkøbing-Skjern Kommune fået penge fra EU's Interreg-midler til projektet "Skridt mod klimaneutralt landbrug".
Fra starten af det nye år og frem til september 2022 skal de sammen afprøve konkrete CO2-reducerende tiltag såsom biokul.
"I stedet for at lukke landbruget, som jo er udfordret på CO2, ned så prøver vi at se erhvervet som en del af løsningen", siger udviklingskonsulent Lars Jensen fra Ringkøbing-Skjern Kommune.
Biokul kan binde CO2
Biokul laves, når blandt andet halm og andre restprodukter fra landbruget eller spildevandsslam sendes igennem en pyrolyseproces på 500 grader.
Den omdanner materialet til dels kul og dels en blanding af gas og olie, som nogle allerede er i gang med store planer om at genanvende som for eksempel grønt flybrændstof.
Forskerne mener, at biokul, når de arbejdes ned i en mark, kan binde CO2 fra atmosfæren i 500–1000 år.
"Biokul ligner et vidundermiddel til gavn for både klimaet og jorden i sandede områder som vores", siger Søren Elbæk (S), der er viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune.
I kommunen tegner landbruget sig for 57 procent af kommunens CO2-udledning.
"Landbruget sætter et meget solidt aftryk på klimaet. Men jeg tror, at mange landmænd er parate til at spille med", siger Søren Elbæk.
Det vestjyske forsøg skal bringe store visioner helt ned i plovfuren for at få konkrete erfaringer. Som hvornår det er bedst for planterne, at biokullene spredes på marken og i hvor store doser.
"I forhold til planerne om at lagre CO2 i gamle borefelter i Nordsøen, så har biokul den fordel, at det foregår oven på jorden, hvor vi ved, hvad der foregår. Samtidig har biokul en jordforbedrende effekt. Og det binder vand, som ikke mindst er en bonus her i Vestjylland", siger udviklingskonsulent Lars Jensen.
/ritzau/
