Det er for vanskeligt at få ny teknologi, der kan bidrage til den grønne omstilling ud på markedet. Sådan lyder det fra professor Claus Felby, der er chef for biotekforskning hos Novo Nordisk Fonden. Tirsdag deltog han i et debatmøde, som Tænketanken Frej stod bag på Christiansborg.
Når det kommer til at nå målsætningen om 70 procents reduktion af CO2-udledningerne inden 2030, sætter man i Danmark stor lid til ny teknologi og den såkaldte hockeystavsmodel.
Hockeystaven er et begreb, der handler om, at kurven over, hvor meget Danmark reducerer sin udledning, først til sidst frem mod 2030 kommer til at stige, takket være ny teknologi. Kurven kommer dermed til at ligne en hockeystav.
Det gælder især også i landbrugs- og fødevaresektoren.
Men den nuværende regulering står i vejen for store dele af den teknologi, som er nødvendig for den grønne omstilling og for vi kommer i mål med "hockeystaven".
Det var hovedbudskabet fra professor Claus Felby, chef for biotekforskning hos Novo Nordisk Fonden, da han tirsdag talte under et arrangement, som Tænketanken Frej arrangerede på Christiansborg.
Novo Nordisk Fonden uddeler hvert år store millionbeløb til forskning i nye teknologier, som skal gøre samfundet mere bæredygtigt. Det gælder også inden for landbrugs- og fødevaresektoren.
- Vi er i dag faktisk meget, meget tæt på at kunne lave et meget mere intelligent landbrug, som har mindre miljøbelastning, høj produktion og som ikke er 100 procent klimaneutralt, for der tror jeg aldrig, vi kommer hen, men meget tæt på, sagde Claus Felby, som har en fortid som professor i biomasse og bioenergi på Københavns Universitet.
Mange løsninger på vej
Han gav flere eksempler på løsninger, der er på vej.
Det handler blandt andet om øget fokus på alternative proteinkilder i stedet for kød, fermentering til at give smag og tekstur til alternative proteinkilder. Sidste år gav Novo Nordisk Fonden blandt andet en bevilling til et projekt, hvor forskere vil undersøge, hvordan man kan udnytte proteiner fra raps til mad til mennesker.
Han nævnte brug af flere biologiske plantebeskyttelsesmidler. Og som det helt store nævnte han biogas, hvor man med hjælp af biologi og ny teknologi kan lave den CO2, der er i gassen, om til bæredygtig energi i form af biometan.
- Der er rigtig, rigtig mange muligheder. Vi er ved at blive rigtig dygtige, og det er ved at komme i stor skala. Og vi er ikke så langt væk fra, at det også kan betale sig, sagde Claus Felby.
Biologiske midler
Herefter blev der dog så tilføjet et stort ”men”:
- Fordi vi har også nogle store udfordringer. Tag for eksempel biologiske plantebeskyttelsesmidler. Det kan være nogle bakterier, nogle små proteiner eller noget andet, så går der syv år inden, at det kommer på markedet, sagde Claus Felby.
Det skyldes, at de biologiske midler er røget i samme kasse som kemikalier.
- Reguleringen er ikke fulgt med tiden. Reguleringen er dybt, dybt konservativ, og det skal den sådan set også være. Det fungerer, når du har et system i balance, og noget der fungerer. For eksempel hvis du har en relativ bæredygtig fødevareproduktion, når det kommer til klima og miljø. Men det har vi ikke, lød det fra Claus Felby, der tilføjede:
- Forsigtighedsprincippet, som er lagt ind i EU’s regulering, gør, at vi har meget, meget svært ved at få indført de her ting. Der er jo ikke nogen med en mindre virksomhed, der vil gå på markedet med et produkt, hvor det tager syv år, sagde han.
Han fortalte, at får vi ikke et smidigere system, når det kommer til at få godkendt nye teknologier, så de kan komme på markedet, så kommer vi ikke langt, når det kommer til den grønne omstilling.
- Selvfølgelig skal sikkerhed (over for forbrugerne, red.) komme allerførst, og det skal vi ikke gå på kompromis med, men når kommer dertil, hvor det umuliggør forandring, så bliver det rigtig svært, sagde Claus Felby.
Han opfordrede de politikere, som var til stede under Frejs arrangement, til, at når Danmark i 2025 overtager EU-formandskabet, så skal de få sat det på programmet, at de får gjort noget ved reguleringen, der står i vejen for de nye teknologier.
- Vi skal faktisk gøre det. Skal vi nå ”hockeystaven”, så skal vi have fikset det her, sagde Claus Felby.
Nytter ikke
Under Frej-mødet kunne man blandt andet også høre fra Jesper Packert Pedersen, PR-chef i ingrediensvirksomheden Chr. Hansen, at der skal gøres noget ved reguleringen.
- Hvis nu en af vores innovationsafdelinger udvikler noget, som virkelig er fantastisk, som virkelig er CO2-besparende, og vi kan se, at det er ”the next big thing”, så er der absolut ingen garanti for, at vi i Europa ser det på markedet inden 2030. Til gengæld er der stor sandsynlighed for, vi ser det på markedet uden for Europa, sagde han og kaldte det en meget ærgerlig situation.
- I Europa er vi i stand til at udvikle og forske, men det er meget svært at få på markedet til gavn for de europæiske forbrugere, hvis skattepenge ofte har finansieret forskningen, sagde Jesper Packert Pedersen.
For åndssvagt
Under Frej-mødet på Christiansborg deltog flere politikere fra både rød og blå blok. Herfra lød det, at der åbenlyst er noget, som der skal kigges på, når det kommer til regulering, men man vil heller ikke gå på kompromis med sikkerheden.
Omkring de biologiske plantebeskyttelsesmidler tog de Konservatives europaparlamentariker, Pernille Weiss, dog bladet fra munden.
- Hvorfor kan et pesticid ikke være lavet af biologi? Det kan det jo nemlig godt, men det kan ikke blive godkendt. Den måde, man godkender pesticider på, er jo lavet på en måde, som om alle pesticider er lavet af kemi. Det er simpelthen for åndssvagt, sagde Pernille Weiss.
