Rådgiver: Baltic Pipe er ikke i almenvellets interesse

Gasledningen Baltic Pipe tjener ikke almenvellet i Danmark. Derfor hviler hele projektet på et spinkelt og diskutabelt juridisk grundlag, hvor man uden inddragelse af Folketinget udvider området for, hvad man kan ekspropriere til med almenvellet som alibi.

Det mener agronom Claus S. Madsen, som er privat rådgiver af lodsejere og landmænd, der berøres af ekspropriation m.v., bl.a. i Baltic Pipe-projektet.

»Baltic Pipe er alene en forsyningsledning til Polen gennem Danmark. Den bliver lagt gennem Danmark alene fordi Tyskland sagde nej tak og Danmark ja tak. Gasledningen finansieres åbenbart af Polen og Norge, og der skal åbenbart betales en leje til Danmark hvert år,« skriver Claus S. Madsen i et indlæg til LandbrugsAvisen.

Kan sagtens undværes

Claus S. Madsen mener grundlæggende, der kan stilles stort spørgsmålstegn ved, om ’den polske gasledning’ tjener almenvellets interesse.

»Spørgsmålet er, om det efter grundlovens § 73 er i almenvellets interesse, at denne gasledning placeres i Danmark og dermed kan eksproprieres til formålet? Kan almenvellet i Danmark undvære Baltic Pipe? Svaret fra mig er ja! Kan man ekspropriere i Danmark på vegne af polske interesser? Svaret fra mig er nej!«

Vil genere 500 lodsejere

Hvad der er helt sikkert er ifølge Claus Madsen, at Baltic Pipe vil genere 500 lodsejere i Danmark.

»Landmændene får ikke nogen gavn af ledningen, og de forventede erstatninger vil være meget små. Det virker næsten, som om Danmark har sagt ja til gasledningen, fordi man mener det er billigt at etablere den ved ekspropriation i Danmark, modsat hvad tyskerne ville kræve for det samme,« skriver han.

»Man kunne overveje den løsning, at lodsejerne, der skal have ledningen liggende til uendelig tid med en servitut pålagt, får udbetalt lejen fra Polen forholdsmæssig pr. meter ledning oveni normalerstatning for den slags,« tilføjer Claus Madsen ikke uden ironi.

Ingen anlægslov - men dekret.

Claus Madsen undrer sig også over, at anlægget af Baltic Pipe tilsyneladende kan foregå uden en anlægslov vedtaget af Folketinget.

»Når der normalt eksproprieres til større infrastrukturprojekter i Danmark, som f.eks. motorveje, broer og jernbaner, foregår det efter en anlægslov vedtaget i Folketinget. I dette tilfælde med Baltic Pipe kan det åbenbart foregå ved et ministerielt dekret. Dvs. Folketinget har ikke umiddelbart haft mulighed for at vedtage projektet, som ved en anlægslov.«

»Energinet har allerede sendt materiale ud til lodsejerne, der skal have fornøjelsen af gasledning på deres jord, med bemærkning om, det vil foregå ved ekspropriation med Statsekspropriationskommissionens mellemkomst.«

Ønsker jura afklaret

Ifølge Claus S. Madsen mangler der grundlæggende en juridisk afklaring af, om det er i almenvellet interesse at etablere Baltic Pipe på dansk grund.

»Jeg vil anbefale at dem, det går ud over, rejser en sag ved retten til afgørelse af spørgsmålet. Alternativet er, når ekspropriationstoget kører, at påstå ekspropriationens ugyldighed. Det er så 500 lodsejere, der skal gøre dette,« skriver Claus Madsen videre.

»Jeg vil anbefale landbrugets repræsentanter i denne sag, hurtigst muligt at få afklaret spørgsmålet, inden det er for sent.«