Regeringen: Hurtigere byggetilladelser i 2016

Regeringen fremlægger i dag en ny byggepolitisk strategi.

Regeringen fremlægger i dag en ny strategi, der skal sikre byggeriet bedre vilkår. En del af det er at gøre det nemmere for virksomheder at søge om byggetilladelser, skriver regeringen i dens oplæg.

"Det skal være nemt at drive virksomhed i Danmark. Derfor skal reglerne for virksomhederne forenkles, både for dem, der lever af at bygge for andre og dem, der bygger i forbindelse med etablering af produktion," siger erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen i en pressemeddelelse.

Regeringen vil blandt andet:

  • Indføre servicemål for den kommunale byggesagsbehandling: Indføre maksimale behandlingstider, så sagsbehandlingstiden er reduceret med en tredjedel i 2016
  • Undgå svingende kvalitet i kommunernes byggesagsbehandling ved at indføre en professionalisering

"Når små og store firmaer f.eks. skal søge om byggetilladelser eller byde på en offentlig byggeopgave, så skal det være nemt at gå til både for virksomhederne og de offentlige sagsbehandlere," siger økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard.

Faktaboks

Fakta om den byggepolitiske strategi

  • Den byggepolitiske strategis mål er at bidrage positivt til vækst og velfærd i Danmark.
  • Strategien er blevet til i dialog med branchen og på baggrund af en kortlægning af byggebranchens problemstillinger.
  • Også Produktivitetskommissionen har undersøgt branchen og er kommet med en række anbefalinger.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle