Søren Gade: Nej, jeg er ikke skuffet

Søren Gade beder sin kredsformand om at "stikke piben ind".

Søren Gade er skuffet over, at han ikke blev minister i den nye Venstre-regering. Det mente formanden for Venstre-kredsen, Aalborg Vest-kredsen, hvor Søren Gade var opstillet.

"Han er skuffet. Søren havde givetvist forventet at blive minister. Det har han ikke lagt skjul på," siger Svend Erik Jensen til Berlingske.

Men nej, Søren Gade er ikke skuffet, siger han i dag i et interview med Dagbladet Holstebro-Struer.

"Det er fuldstændig ude i hegnet," siger Søren Gade, der tror, at det er Svend Erik Jensen selv, der er skuffet.

"Jeg har sagt, han skal stikke piben ind. Han kan enten tie stille eller udtale sig på egne vegne," siger Søren Gade.

Lars Løkke Rasmussen har lagt op til, at Søren Gade bliver formand for Venstres folketingsgruppe. Søren Gade endte med at spille en nøglerolle i formandsopgøret sidste sommer, hvor Løkke-tilhængere pludselig spillede ind i opgøret, at Søren Gade ville stille op til kampvalg mod Kristian Jensen til posten som V-formand.

Derefter meldte Kristian Jensen ud, at han støttede op om, at Lars Løkke Rasmussen blev som formand for partiet. Flere iagttagere har meldt ud, at Kristian Jensen kunne anse det for at være en trussel mod hans position, hvis Søren Gade blev minister.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle