Ejnar Schultz, direktør for Innovation, Seges, svarer på den kritik, som LDM og Agrocom har fremført.
Analytiker Palle Jakobsen, Agrocom, og Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter kritiserer, at Seges laver prognoser for 2018 og 2019.
Palle Jakobsen - der har skrevet et kritisk facebookopslag - mener blandt andet, at prognoser, der forudsiger et hårdt 2019, kan føre til, at banker lukker for kreditten hos landbrug og kan lede til konkurser. Samtidig mener han, at det er umuligt at forudsige prisudviklingen så langt frem som 2019.
Seges ønsker at hjælpe landmænd og deres finansielle partnere med et værktøj til planlægning, risikostyring og fælles forudsætninger for at lave budgetter og investeringskakuler, forklarer Ejnar Schultz, direktør for Innovation, Seges.
”Vi har lavet dem gennem mange år, og de bliver lavet, fordi priserne svinger så vanvittigt meget, så det er et værktøj for landmænd og deres samarbejdspartnere. Vi forsøger at bruge alle tilgængelige kilder til at prøve at forudsige, hvordan tingene udvikler sig. Mit indtryk er, efter at have arbejdet sammen med den finansielle sektor i mange år, at det giver ro og færre tilfældigheder, når nogen siger, at udviklingen peger i en bestemt vej. Det giver ro i planlægningen og samme grundlag for alle at arbejde ud fra, i stedet for at hver enkelt landmand og pengeinstitut skal lave egne forudsætninger, eller man skal diskutere de forudsætninger, landmanden selv har sat”, forklarer Ejnar Schultz over for Landbrugsavisen.dk.
Palle Jakobsen mener, at forudsigelser af en ny prisnedtur kan føre til, at banker lukker for kreditten for nødlidende landbrug.
Hvorfor tror du, at landmænd risikerer, at landmænd bliver sendt fra hus og hjem uden grund på baggrund af den her prognose?
”Det står der jo i den artikel, I skriver, for bankerne tager disse prognoser til indtægt, og hvis en presset landmand så står med hatten i hånden, og hvis banken tror, at 2019 bliver et katastrofeår, så er de jo ikke interesseret i det. Så lukker de for kreditten”, mener Palle Jakobsen.
Men vi har jo ellers hørt, at bankerne først og fremmest bruger driftsresultater og tro på landmandens evner, når de vurderer fortsat drift? Er det ikke naivt at tro, at tro på højkonjunktur eller lavkonjunktur kan redde eller true et landbrug?
”Jeg henfører bare til det, I skriver i jeres egen artikel, hvor I tager til Danske Bank til indtægt, at der på baggrund af prognosen har forventninger til nedskrivninger i landbruget.”
Men nedskrivninger er jo ikke det samme som, at de begærer flere konkurs?
”Det kan godt være, men jeg mener, det er en risiko, og jeg kan ikke se, det gavner noget som helst”, siger Palle Jakobsen.
Ejnar Schultz mener ikke, at prisprognoserne i sig selv fører til, at banker lukker for kreditten for landbrug – og fører til konkurs. Det er andre faktorer, der fører til konkurser, mener han.
Palle Jakobsen: Vores prognoser er maks et år frem
Palle Jakobsen forstår godt, at Seges laver en prognose et år ud i fremtiden, mener ikke at man kan lave en prognoser for 2019.
”Når du arbejder med fødevarer, så er der så mange faktorer, der spiller ind, bare vejret alene. Jeg kan ikke se formålet for at lave prognoser for 2019. Det er som at slå plat eller krone. Men det sender voldsomme negative prissignaler til resten af verden”, siger Palle Jakobsen, der nævner, at Agrocoms analyser selv kører fire kvartaler ud i fremtiden.
Seges: Behov for 2019-prognose
Ejnar Schultz siger, at Seges oplever en efterspørgsel på finansielle forudsætninger mere end et år frem.
”Det er klart, at når du kigger længere ud, så er prognoser mere usikre, men du bliver af en finansiel partner ganske ofte bedt om at kigge på budget for flere år helt op til 5 år. Ved investeringer er der ofte et indkøringsår og et 2. års budget, og mange går længere ud. Selvfølgelig bliver usikkerheden større, men vi har valgt at gå det skridt ud for at give hjælp til planlægningen,” siger Ejnar Schultz.
Palle Jakobsen mener, at det langsigtede prisinterval har højere værdi end prognoser:
”Jamen, det kunne jo have en værdi, hvis man kunne lave den slags prognoser med en høj træfsikkerhed, men det kan man ikke. Det, jeg mener landmanden skal forholde sig til i sine investeringer, er det langsigtigede prisinterval. Over 40 år vil priserne bunde og toppe i samme niveau. Det skyldes, at ingen kan holde til at producere med tab i længden, og så lukker producenterne ned. Som landmand bør man tage udgangspunkt i bunden af prisintervallet. Man skal se på, om man som landmand kan producere til bundniveauet i markedet. Så har man et lille plus på bundlinjen, når det går dårligt, og når det går godt, så er der et pænt overskud. Hvis man ikke kan leve op til det, så bør man overveje om ens landbrug er økonomisk bæredygtigt og så overveje, hvad man kan gøre for at bringe økonomien på rette fod. Hvad vi ofte ser, er at banker siger nej til investeringer, hvis de har en forventning om, at det går ad hekkendfeldt til. Så venter de med at tillade investeringer, til det hele er gennemsyret af positive driftsresultater, og så godkender de et budget lavet på priser på et for højt niveau, hvor omkostningerne bliver for høje”, siger Palle Jakobsen.
”Vi ser få investeringer, når priserne er lave, og mange investeringer, når priserne er høje. Det burde være omvendt. Sådan en artikel er med til at gøre, at bankerne prioriterer forkert”, siger Palle Jakobsen med henvisning til LandbrugsAvisens artikel.
Seges: Tag udgangspunkt i aktuel markedsudvikling
Seges arbejder også med langsigtede priser og tager udgangspunkt i OECD’s langsigtede prisforventninger, og de priser kan man anvende til langsitet planlægning, siger Seges-direktøren, men han mener at kortsigtet planlægning, risikostyring og budgetlægningen har brug for viden om de aktuelle prisforventninger to år ud i fremtiden.
”Jeg er enig med Palle Jakobsen i, at man bør kigge på den langsigtede pris når man for eksempel skal købe en ejendom eller foretage en stor investering, men jeg er uenig i, at man skal kigge 40 år tilbage og kigge på den laveste pris. Man er nødt til at kigge fremad og tage hensyn til produktivitetsudviklingen i branchen og den aktuelle markedsudvikling. Det har man behov for at forholde sig til i sin planlægning i forhold til at sikre at man har en konkurrencedygtig produktion”, siger Ejnar Schultz.
Faktaboks
Derfor laver Seges prognoser:
"I landbruget svinger priserne på mælk, kød og korn rigtig meget. Dermed er indtjeningen hos den enkelte landmand også meget ujævn og svinger betydelig inden for kort tid set i forhold til mange andre erhvervsgrupper.
Vi udarbejder prognoserne for at informere landbruget om, hvad de kan forvente af udsving i indtjeningen i den kommende tid. Prognoserne er en hjælp for mange landmænd og deres rådgivere og samarbejdspartnere. Det giver et meget bedre grundlag for at udarbejde budgetter, styre likviditeten og risikoen samt planlægge investeringer. Det er klart at når prognosen kommer ud i år 2, så er usikkerheden betydelig.
Der er så mange myter om økonomien i landbruget ikke mindst i disse år. Det er i alles interesse, at der er et nuanceret og fagligt velfunderet grundlag for den diskussion, herunder de meget store forskelle der er i erhvervet.
Dele af pressen har villet fremstille den kommende lavkonjunktur som en landbrugskrise. Det er vi ikke enige i. De fleste er rustet til lavere priser i en periode, blandt andet fordi produktiviteten er steget kraftigt.
På grund af den naturlige usikkerhed i prognoserne, ledsages de altid af følsomhedsberegninger for alternative udviklinger i afsætningspriser, foder og renter."
Kilde: Seges
