Skiold skifter topdirektør

Skiolds direktør har efter 12 år valgt at stoppe. Ny direktør er udpeget.

Samuel Waldorph Andreasen, der har været administerende direktør hos Skiold gennem 12 år, har valgt at stoppe på topposten.

Det meddeler Skiold.

Der er allerede udpeget ny direktør, idet Lasse Viegand Hansen overtager stillingen. Samuel Waldorph Andreasen får flotte ord med på vejen.

"Samuel har været med til at udvikle Skiold til en global og førende aktør inden for landbrugs- og fødevareindustrien. Under Samuels lederskab har Skiold oplevet en stærk vækst og har i denne periode investeret i udvikling af nye produkter, nye forretninger og udvidelse til nye geografiske områder", skriver Skiold i et opslag på Facebook.

Lasse Viegand Hansen har mange års erfaring fra fødevareindustrien gennem sin tidligere stilling som topdirektør for Gram Equipment og forskellige ledende stillinger hos GEA.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle