En gruppe sønderjyske landmand og konsulenter tog onsdag til Christiansborg for at drøfte et meget omtalt emne i landbruget.
Der blev diskuteret pesticidafgift på Christiansborg i dag, onsdag.
»Afgiften er for det første en stor belastning for landmændene, der ofte har en presset økonomi. Derudover påvirker afgiften ikke landmændenes adfærd, så den er ligegyldig i sidste ende,« sådan lød budskabet fra SLFs repræsentanter, inden de skulle fremlægge deres sag for politikerne.
Til at understøtte pointen, havde de bevæbnet sig med både holdninger og fakta, der forhåbentlig ville åbne folketingets øjne for det omfattende problem.
Hvorfor blev den vedtaget?
Afgiften på pesticider blev vedtaget med for at at nedbringe mængden af miljøbelastende materialer i landbruget. »Dengang lød argumentet, at så kan bønderne nok lære ikke at sprøjte markerne til med skadelige stoffer,« siger folketingsmedlem Hans Christian Schmidt (V).
Har afgiften virket efter hensigten? Nej, siger formanden for Landbrug & Fødevarers Pesticidudvalg, Søren Laustsen.
»Mange landmænd er nødsaget til at sprøjte på markerne, og de gør det, om der er afgift eller ej. Desværre fører afgifterne til, at mange bruger de billigste sprøjtemidler, og så har vi et endnu større problem,« siger Søren Laustsen, der henviser til den risiko for resistens, som opstår, når der sprøjtes med de samme midler i en lang periode.
»Vi ser langt større problemer med resistens herhjemme i landbruget, og det er heldigvis noget, vi kan måle og veje på helt konkret,« lyder det fra konsulent med speciale i kartoffelavl Erik Mikkelsen, der deltog i dagens møde på vegne af SLF.
Se det fra landmandens synspunkt
Formålet med dagens møde på Christiansborg er at sætte emnet i et nyt lys for politikerne, så det ikke kun er en opfordring, der kommer fra store organisationer som L&F. Til at gøre det, er blandt andet kartoffelavler Søren Boisen, der mærker pesticidafgiften på sin egen økonomi, med.
»Sidste år betalte jeg, hvad der svarer til 20 pct. af mit slutresultat i pesticidafgift. Det er som en ekstra indkomstskat på forretningen,« siger Søren Boisen, der også er bestyrelsesmedlem i Kartoffelmelsfabrikken AKS. »Selvom man ikke har overskud som landmand, så snupper staten pengene alligevel, og de der har værst økonomi, må låne penge i banken til at betale,« slutter Søren Boisen.
Og husk at se til udlandet
Gruppen fra SLF hæftede sig i høj grad ved, hvilke strømninger man kan se i andre europæiske lande i forhold til pesticider.
»Ser man på miljøbelastningsindexet, så har vi herhjemme set en forbedring på 40 pct. i Tyskland har forbedringen i samme periode været 32 pct. Forbedringen er større herhjemme, men i Tyskland har de forbedret sig uden at pålægge landmændene store afgifter,« siger Søren Laustsen.
Han tilføjer, at det forvrider de danske landmænds konkurrenceevne i forhold til udlandet, når afgiften skal betales.
Hvad går pengene til?
Da pesticidafgiften blev indført i sin nuværende form i 2013, indbragte den over 650 mio. kr. og siden har den ligget i niveauet omkring 500 mio. kr.. Gruppen fra SLF forklarer, at det blev besluttet at 250 mio. kr. årligt skulle betales tilbage til landbruget igennem forskellige fonde, hvor landmænd kunne søge støtte til udviklingsprojekter.
»Mange af de projekter, der bliver støttet, skal også gerne fremmende for økologi, og intet problem i det, men pengene kommer altså ikke tilbage til de konventionelle landmand,« tilføjer Søren Boisen.
Gruppen påpeger, at der ikke er lavet nogen redegørelse for, hvad den resterende del af beløbet skal anvendes til.
Politisk opbakning
Så sent som i februar anmodede landbrugsordfører Erling Bonnesen(V), Miljø- og Fødevareudvalget, om at indhente oplysninger vedrørende de tyske erfaringer med pesticider.
Hans Christian Schmidt(v) anmodede efter mødet om at få alt SLFs materiale videresendt til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), da han mener at folkene i toppen, skal få øjnene op for hvad, der for ham er et åbenlyst problem.
Medlem af Miljø- og Fødevareudvalget Karin Gaardsted fra Socialdemokratiet var opmærksom på risikoen for resistens af sprøjtemidlerne i landbruget. »Det er et reelt problem,« lød meldingen fra politikeren, der også havde deltaget ved mødet.
