Store stigninger i soja- og kornprisen i USA

Rapport er mere skeptisk omkring afgrøderne end ventet, beretter Jyske Markets.

I går offentliggjorde det amerikanske landbrugsministerium (USDA) deres kvartalsrapport for afgrødernes kvalitet.

Den var overraskende på flere fronter i forhold til analytikernes estimater, skriver Jyske Markets.

Det medførte kraftige stigninger for såvel majs, hvede og soja i USA. Selvom den anslåede hvedeproduktion er lidt større end ventet, så lod markedet hvedeprisen stige "i sympati", skriver Jyske Markets.

Soja

Lagrene i USA opgøres for kvartalet til 625 mio. bushels. Forventet i markedet var omkring 670 mio. bushels, hvilket understreger Jyske Markets mistanke om, at det amerikanske landbrugsministerium igen i år har undervurderet forbruget til eksport og crush. Det er absolut understøttende for prisen. Arealet med soja sættes til 85,139 mio. acres, stort set i tråd med hvad der var forventet.

Majs

Arealerne sættes til 88,897 mio. acres, mindre end hvad der lå i markedet af forventning. Majslagrene landede på 4,447 mia. bushels. Det er et komfortabelt niveau men også her et tal mindre end ventet.

Hvede

Lagrene i USA var lidt højere end ventet med 753 mio. bushels. Det totale tilsåede areal med hvede sættes til 56,079 mio. acres, hvilket er 0,5 mio. acres mere end ventet.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle