Storgods: Vi fik ikke fuld gavn af super-svinepriser

Udvidelser af svinestaldene på Overgaard kostede lidt i 2019. Om lidt er alt dog optimeret, mener formand.

Overgaard Gods fik ikke fuldt ud gavn af de kraftigt stigende svinepriser i 2019. Det skyldes planlagte udvidelser og moderniseringer af staldene, forklarer formand Lisbeth Lauridsen til landbrugsavisen.dk.

Alligevel endte svineproduktionen med at bidrage positivt til regnskabet for det store gods, der dog endte med at indkassere et underskud på 2,2 mio. kr. før skat ud af den samlede omsætning på 435 mio. kr.

"Det går super fantastisk med de gode priser. Men vi har ikke kunnet udnytte de stigende priser hundrede procent. Det skyldes, at vi har bygget en ny farestald og har haft lidt stop ind imellem", forklarer bestyrelsesformanden, der er indsat af ejerne Brask Thomsen Stiftung."

"Farestalden er nu næsten færdig, og så bliver endnu en løbestald gjort færdig nu her i første halvdel af 2020. Den første blev færdig i november, og den lever op til alle krav, den skal i fremtiden. Og vi kan allerede nu se, at de små grise er større ved fravænning", forklarer formanden om investeringen, der løber op i et tocifret millionbeløb.

Udvidelsen bringer soholdet op på 1600 søer med produktion af 30 kg-grise fra de nuværende 1100-1200.

"Når løbestalden er færdig er det superoptimeret", siger Lisbeth Lauridsen.

Tørkens effekter ramte i 2019

Når godset altså ramte endnu et minus i 2019-regnskabet skyldtes det altså ikke svineproduktionen, men derimod de følger af tørken fra 2018, der trak ind i året efter.

"Vores høst i 18 var mager og alt var mega tørt. Det påvirker alting. Desuden var der hård konkurrence på agromarkedet i 18 og vi måtte købe dyrt foder til svineproduktionen", forklarer Lisbeth Lauridsen.

I regnskabet skriver bestyrelsen og ledelsen, at man ikke er tilfreds med resultaterne.

"Vi diskuterede det meget, og vi endte med at sige, at det ikke var tilfredsstillende, fordi vi havde haft andre forventninger til 2019. Men resultaterne er ikke alarmerende i forhold til den forretning, vi driver", beretter bestyrelsesformanden, der forventer meget mere positive resultater i 2020.

Ud over landbrugsresultaterne påvirkede en outsourcing af selskabets transportaktiviteter på korn også 2019-resultatet. Tidligere havde Overgaard Gods selv 5 lastbiler til transport, men køber i dag logistikydelser ude i byen.

I dag annoncerede Overgaard Gods ansættelsen af en ny direktør fra 1. april.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle