Svine-spidsernes frygt: Opsplitning af DanAvl kan bremse avlsforspring

Tre svinerådgivningsformænd råber vagt i gevær og advarer mod opsplitning af DanAvl. Læs hvorfor

Lad være med at splitte dansk svineavl, lyder opfordringen fra en række svinerådgivningsformænd.

Her er fem skarpe til Torben Farum, LandboNord, Ulrik Krogsgaard, Agri Nord og Bent Graversen SvineRådgivningen I/S.

Hvad er I bange for?

»At et ubryder DanAvl, som vi hører det, vil lave eget setup med egen genetik, laboratorie osv, altså en kopi af ’vores’ DanAvl«.

Hvad kan der ske ved det?

»Deres avlsmål vil sandsynligvis være anderledes end det nuværende DanAvl. Så vil det i fremtiden blive et mudret marked for avlsdyr, da man ikke kan sammenligne index direkte uden at forholde sig til og kende avlsmål«.

Kan det ikke være sundt med konkurrence?

»To mindre selskaber bliver næppe mere effektive at drive end et, og vi svineproducenter kommer til at betale festen i form af dyrere gener uanset om vi vælger det ene eller det andet setup. Vi har i dag et settup hvor man er meget konservativ i forhold til at avlsmålene skal give bundlinje ude ved os svineproducenter, netop fordi det er en fælles kage«.

 

Kan du give et eksempel?

»Som eksempel kan man tage avl for brok, som dukker op med mellemrum, der er regnet på effekten, og hvad det ville koste, og derfor kan man tage gode fornuftige beslutninger, og ikke lade sig rive med af en stemning, som måske løser et problem, men reelt forringer vores konkurrenceevne«.

 

Hvilken forskel gør en opsplitning af DanAvl konkret for smågrise og slagtesvineproducenter?

»Efter indførelse af LG5 og senest genomisk selektion brager avlsfremgangen derudaf. Den fremgang er skabt af det fælles arbejde som er skabt imellem avlerne som har drevet avlen, og L&F Svineproduktion, der har ejet generne og stået for support af avlen. Med den situation, vi står i i dag, risikerer vi for en periode at miste forspring med den del af genetikken, som trækkes ud af vores fælles selskab, og vi derved får færre gener at kombinere og vælge imellem«.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle